Gulerødder i estragonsmør


Disse lækre gulerødder fik jeg inspiration til, da vi spiste på "Madklubben" Bellevue, hvor de kom som tilbehør til mandens burger. 


De er superlette at lave og erstatter lidt behovet for en sauce til kød. Jeg serverede dem sammen med Skorzonerødderne til røget hamburgerryg.

4 gulerødder i 3 cm stykker delt på langs
1 spsk smør
1 spsk hakket estragon
Et lille sprøjt hvidvinseddike med estragon

Varm smørret op på panden ved middellav varme. Tilsæt hvidvinseddiken og lad den koge lidt ind og dampe af. Kom gulerødder, estragon og salt ved. Vend gulerødderne godt ind i smørret og lad dem simre under låg indtil, de har den konsistens, som du ønsker - mine fik ca. 10 min, hvor der så var bid i dem, men gennemvarmede og den runde søde smag var kommet frem.

Nu plejer jeg ikke at være meget personlig her på bloggen, men jeg har brug for at udtrykke mig om noget, der virkelig har rystet mig og gjort mig voldsom vred på samme tid. Hvis du ikke ønsker at læse det, så stop her:

PRIVAT-SFÆREN


Der har været meget stille her på bloggen siden december sidste år. En af forklaringerne er nok, at jeg startede på nyt job før jul og det tog meget af min energi. Samtidig var der jo gang i forberedelserne til børnefødselsdage, jul og nytår, så selvom der blev lavet meget mad, kom der ikke rigtig nogle billeder ud af det.

Min tanke var at starte det nye år 2014 op med, at der skulle komme min. 2 indlæg om ugen..... Men ak - ak, sådan skulle det ikke gå:

Efter en hyggelig tur i biografen for at se Hobitten 2 kort efter nytår, vendte vi alle hjem til den ventende aftensmad, der var tilberedt i forvejen; men denne aften fik vi ikke aftensmad!

Da jeg låste hoveddøren op, kunne jeg ikke åbne døren helt. Jeg vidste instinktivt, at der havde været indbrud. 
Alt var revet ud af skabe og skuffer: Soveværelse, entre, badeværelse var et stort rod. Alle vores pc´er var væk, den nye fælles-til-hinanden-julegave-tablet, mindstemandens smartphone, alle børnenes fødselsdags - og julegavepenge, mine kameraer og smykker var også væk. 

Ikke nok med at de forsynede sig med vores værdigenstande og gennemrodede vores personlige ejendele, så tog de også reservenøglerne til bilerne. Vi fik hurtigt omstillet retlåsen, men måtte vente 10 dage på nyt nøglesystem, så de kunne stadig komme ind i bilen. 

Præcis en uge efter kom de så tilbage midt under mindstemandens fødselsdagsfest og forsøgte at få fat i min bil, som er den, der er noget værd – den gamle Fiat rørte de ikke – det ville måske have været en fordel, men de har nok vurderet, at den ikke kunne klare turen til ….hvor den nu skulle afsættes!

En ting er at stjæle en fysisk genstand som en computer, men med den røg også alle billeder af børnene gennem årene, alle mine opskrifter, elektroniske kvitteringer, personlig småting som mine elektroniske post-it med lister over indhold i skabe, fryser og køl.
Jeg kan simpelthen ikke forholde mig til, at man for at få sølle 300 kr. på det sorte marked for en halvgammel computer, kan stjæle en hel families fortid og minder.

Der sidder stadig en angst inden i os, som stadig dukker op - særlig hos børnene: De kan ikke forholde sig til, at der er nogle fremmede, som respektløst har brudt ind i deres hjem: Her – hvor de skal være trygge og kunne trække sig tilbage fra omverdenen og lade op. Her, hvor de har gode og dårlige minder. Her, hvor de har fået videreformidler deres grundliggende værdier og moral - og her, hvor de nu oplevede at blive demoraliserede! 
Min største angst er den tid på dagen, hvor drengene er alene hjemme efter skole eller når vi kommer hjem efter alle at have været ude at spise - det er svært at sidde afslappet og nyde den gode mad, når der hele tiden i baghovedet rumsterer tanker om, om der har været nogen, mens vi var væk. Jeg er angst, men også voldsom vred over, at mine børn skulle opleve dette.

Et hjem er der, hvor du kan ligge forsvarsløs og sove uden angst for, at der er nogen, som kommer uanmeldt og tager dine minder og værdier - såvel fysiske som psykiske!!!

Turen til "Madklubben" var første forsøg med, at vi alle var væk fra hjemmet i længere tid om aftenen. Det gik godt, så jeg håber, at vi alle langsomt får lagt denne oplevelse bag os.


Skorzonerødder med skvalderkål

Jeg har længe kigget på skorzonerødder og længe overvejet at forsøge mig med dem. Men jeg har været lidt tilbageholdende på grund af alle de advarsler, der var om, at de var klistrede og slimede og blev brune efter skrælning.

Opskrift til 4 personer som tilbehør:

Ingredienser:
4-5 Skorzonerrødder - gerne nogenlunde lige tykke
1 citron (gem 1 spsk saft) + 1 liter kold vand
1 håndfuld spæde skvalderkål
4 spsk olivenolie
1 spsk citronsaft fra den hele citron
Havsalt og friskkværnet sort peber. 

Fremgangsmåde:
Tag evt. engangshandsker på, når du arbejder med skorzonerrødder, da de kan være slimede og misfarver; jeg synes nu ikke, at det er så slemt!
Rens skorzonerødderne godt ved at vaske dem fri for jord. Skræl dem med en tyndskræller lige som asparges. Del de skrællede stykker i ens, passende størrelser og læg dem med det samme i citronvand, da de hurtigt bliver brune ved iltning.

Find nogle helt spæde skud skvalderkål under de visne blade i haven/skoven. Vask dem meget grundigt og lad dem dyppe af.

Tag skorzonerrødderne op af citronvandet og lad dem dryppe lidt af. Hæld olivenolie, citronsaft, salt og peber i en passende gryde. Læg skorzonerrødderne i og kog olien op ved lav varme. 

Mærk med jævne mellemrum efter, om rødderne er møre: De skal stadig være sprøde og som asparges i konsistens - absolut ikke bløde! Tiden afhænger af tykkelse og størrelse på rødderne, så prøv dig frem. Jeg gav mine 10 minutter.

Når de er lige præcist møre, kommes 1 håndfuld skvalderkål ved, læg låg på og lad det varme kort igennem, til skvalderkålen falder sammen. 

Smag til med salt og peber og tag hurtigt gryden af varmen. Læg rødderne på et fad sammen med skvalderkålen og server straks til som tilbehør til f. eks søtunge, rødtunge, laks, eller kylling.

Madbloggerudfordringen 2 Del 1 Sydindisk sambhar

Jeg har igen valgt at deltage Madbloggerudfordringen, som Nada fra La Cucina Nada har igangsat. Det er en skægt og udfordrende opgave, som ikke drejer sig om at vinde, men interessere sig og anerkende en andens blog.
Denne gang er opgaven at vælge en opskrift fra den tildelte blog og flette med en af mine egne: Tre ingredienser skal gå igen og der skal være en vis genkendelighed.
Gennem simpel lodtrækning blev jeg ”parret” med JONAS KOGEBOG. Og Kim fra JONAS KOGEBOG skulle vælge en af opskrifterne fra min blog og flette den med en af sine.

JONAS KOGEBOG er en usædvanlig madblog: Alle indlæg afspejler et menneske med lyst til livet og som griber øjeblikket. Jeg fornemmer, at der står en stærk kvinde bag, som tør kaste sig ud i noget nyt og usikkert og alligevel bevare fodfæste i et turbulent og udfordrende liv. En kvinde, der nyder og bruger naturen og årstidernes kommen og gåen

Bloggen har sin helt specielle personlighed, da maden er uprætentiøst og jordbunden med fokus på sæsonens gode lokale råvarer og gerne alternative råvarer: Helstegt pattegris, italiensk kæmpemælkebøtte, brændenælde, hare, kanin, nyrer og en stor lykke ved trøffel og svampe i det hele taget.  

Opskrifterne er krydret med en anden passion: Vin. Helt klar noget, som jeg vil benytte mig af, da jeg overhovedet ingen forstand har på vin, men hvor der her er rigtig gode forslag og beskrivelser af vinen til maden.

Der er en ærlighed gennem hele bloggen: Der er maddovne dage, hurtige retter fra kolonialhylden, supper, simreretter, lette retter til en sen, lys og lun sommeraften og meget mere af det, som gør, at livet og maden nydes i alle aspekter.  

Jeg valgte en af udgaverne af suppe: Den indiske dalsuppe, som Kim tog med sig på hospitalet for at undgå den fiberfattige kost, som serveres der. Jeg skulle ikke på hospitalet, men husker kun alt for godt den intetsigende og udkogte mad, som hospitalmaden bestod af, da jeg alt for mange gange var indlagt på børneafdelingen med yngstemanden. Den eneste måde, vi kunne få ham til at indtage fast føde var ved at fodre ham med chilihvidløg, feta og oliven, som han gladelig gumlede i sig som afveksling for den dampede laks med dampede kartofler, en fed bearnaisse og splatne dampkogte grønne bønner! 
Jeg flettede Kim´s dahl med min krydrede linsesuppe samt tilsatte grøntsager, hvilket resulterede i denne Sambhar. 

Sambhar
225 g røde linser
7,5 dl vand
1 tsk salt
½ tsk gurkemeje

Vask linserne grundigt i koldt vand og lad dem stå i vand i 10 min. Lad dem så dryppe lidt af. Læg dem i koldt vand i en gryde s
Kom dem i en gryde med 7,5 dl koldt vand og lad dem koge op på høj varme. Skum linserne af og kom gurkemeje i vandet. Skru ned, læg låg halvt på og lad dem koge i ca. 35-40 min til de koger ud. Hvis de koger tør for vand, skal du tilsætte mere kogt, varmt vand. Når de er færdige, blender du de kogte linser til en glat pure og stiller til side.


Grøntsager: Max 500 g til sammen excl tomater:


1 kartoffel uden skræl
½ lille butternutsquash uden skræl
1 majroe på størrelse med en middelstor kartoffel – uden skræl
6 små skalotteløg skåret i mindre stykker
2 fed hakket hvidløg
1 ds tomater eller 4 solmodne store tomater i tern
1 tsk Tamarindpasta opløst i 3,5 dl meget varmt vand 
1 tsk gurkemeje
1½ tsk salt

Kom grøntsager og tamarindsaft i en gryde sammen med salt og gurkemeje. Lad det koge op på middel blus. Når det koger skrues helt ned og grøntsagerne småkoger, til grøntsagerne er kogt. Det tager ca. 30 min.

Sambhar masala:


1 spsk korianderfrø
½ tsk spidskommen
1 spsk gule ærter
1 spsk Urad dal
½ tsk bukkehornsfrø
1½ tsk sorte peberkorn
5-6 hele tørrede røde chili
4 spsk revet kokos
½ tsk asafoetida/dyvelsdræk

Mens grøntsager og linser simrer færdig, laver du krydderiblanding. Mange kender begrebet Masala fra Tikka masala. Masala henviser ikke til saucen, men til krydderiblanding lige som ved garam masala. Krydderierne smager af mest og bedst, hvis du selv rister de hele krydderier og derefter pulveriserer dem i f.eks. en elektrisk kaffemølle. 
Rist alle ingredienser undtager asafoetida. Lad det køle af. Bland med asafoetida og mal til et fint pulver. Rør sambhar masala sammen ned 4 spsk vand og 2 tsk olie.

Hæld denne pasta og de mosede dal over grøntsagerne. Bland grundigt og lad det koge sammen i 10 min. Hvis suppen bliver for tyk, kan der tilsættes mere varmt vand. Men suppen skal være tyk.

Baghar:
2 spsk olie
1 tsk brune sennepsfrø
¼ tsk bukkehornsfrø
1 rød tørret chili
3-4 karryblade

Sidste finish på Sambhar´en er en Baghar, som er krydderier lynstegt i olie og sydende varm overhældt retten. Det ser superflot ud i det øjeblik, den varme olie rammer den simrende ret, men fornøjelsen er kun eet glimt, for låget skal på omgående for at bevare aromaen ved retten.

Varm olien op i en lille pande. Når olien er gennemvarm, tilsættes sennepsfrø. Når de popper, kommes bukkehornsfrø, chili og karryblade i. Så snart de tørrede chili bliver mørkere, hældes bagharen i den sammenblandede Sambhar. Læg straks låg på og lad den stå i 5 min. Aromaen fra krydderierne vil nu dampe ind i retten. 

Kim serverer sin ret drysset med kokos. Jeg valgte at bidrage med fiber ved at servere sambharen med en Kokoschutney, som traditionen er i det sydlige Indien: 



Serveret med løse hvide basmatiris - som kun manden min kan lave dem  - og en tomatchutney med karryblade fra Hyderabad og hjemmelavede dosa - var det rent vegetarisk vellyst!  
Måske ikke helt autentisk, men den tørre, krydrede smag komlementerede flot den sødlig/stærke kokoschutney og den fyldige sambhar.



Tusind tak for en spændende udfordring, der fik mig til at tænke (næsten) ud af boksen og lade mig inspirere!

Madbloggerudfordringen 2: Del 2: Kokoschutney

Kim fra Jonas Kogebog dryssede sin dal med kokos. Jeg valgte at lave en kokoschutney. 

Kokoschutney er en hurtig chutney at lave. Den går rigtig godt til Sambhar og andre krydrede retter. Den er både sødlig og stærk og passer til mange af de sydindiske retter.

Ingredienserne er få og simple:



Groft kokosmel fra Urtekram, grønne chilier, ingefær, urad dal og salt. 

Urad dal ristes på en tør pande, til det skifter farve og begynder at dufte. Chili uden kerner hakkes og ingefær rives. 

Alle delene kommes i en blender med fint havsalt og vand, så blenderen kan arbejde. Mængden af vand afhænger af den revne kokos´ friskhed og grad af bearbejdelse.

Når massen er jævn - gerne stadig med en fast konsistens og bid - varmer du olien op. Når det er gennemvarm, kommer du brune sennepsfrø i sammen med karryblade, tørrede chili brækket i stykker. Så snart sennepsfrøene popper og karrybladene er sprød, hælder du den varme olie over kokospastaen. Rør det ind og stil på køl, til du skal bruge det.




Ingredienser:
75 g kokosmel
2 små grønne chili- hakket
1 tsk ingefær - revet
1 spsk ristede urad dal
ca 1/4 tsk fint havsalt.

Baghar:
1 tsk neutral olie f. eks. almindelig solsikke eller rapsolie.
½ tsk brune sennepsfrø
1-2 røde chili brækket i stykker
3 karryblade.

Madbloggerudfordring 2 Sydindisk linsesuppe

Jeg har igen valgt at deltage Madbloggerudfordringen, som Nada fra La Cucina Nada har igangsat. Det er en skægt og udfordrende opgave, som ikke drejer sig om at vinde, men interessere sig og anerkende en andens blog.
Denne gang er opgaven at vælge en opskrift fra den tildelte blog og flette med en af mine egne: Tre ingredienser skal gå igen og der skal være en vis genkendelighed.
Gennem simpel lodtrækning blev jeg ”parret” med JONAS KOGEBOG. Og Kim fra JONAS KOGEBOG skulle vælge en af opskrifterne fra min blog og flette den med en af sine.

JONAS KOGEBOG er en usædvanlig madblog: Alle indlæg afspejler et menneske med lyst til livet og som griber øjeblikket. Jeg fornemmer, at der står en stærk kvinde bag, som tør kaste sig ud i noget nyt og usikkert og alligevel bevare fodfæste i et turbulent og udfordrende liv. En kvinde, der nyder og bruger naturen og årstidernes kommen og gåen

Bloggen har sin helt specielle personlighed, da maden er uprætentiøst og jordbunden med fokus på sæsonens gode lokale råvarer og gerne alternative råvarer: Helstegt pattegris, italiensk kæmpemælkebøtte, brændenælde, hare, kanin, nyrer og en stor lykke ved trøffel og svampe i det hele taget.  

Opskrifterne er krydret med en anden passion: Vin. Helt klar noget, som jeg vil benytte mig af, da jeg overhovedet ingen forstand har på vin, men hvor der her er rigtig gode forslag og beskrivelser af vinen til maden.

Der er en ærlighed gennem hele bloggen: Der er maddovne dage, hurtige retter fra kolonialhylden, supper, simreretter, lette retter til en sen, lys og lun sommeraften og meget mere af det, som gør, at livet og maden nydes i alle aspekter.  

Jeg valgte en af udgaverne af suppe: Den indiske dalsuppe, som Kim tog med sig på hospitalet for at undgå den fiberfattige kost, som serveres der. Jeg skulle ikke på hospitalet, men husker kun alt for godt den intetsigende og udkogte mad, som hospitalmaden bestod af, da jeg alt for mange gange var indlagt på børneafdelingen med yngstemanden. Den eneste måde, vi kunne få ham til at indtage fast føde var ved at fodre ham med chilihvidløg, feta og oliven, som han gladelig gumlede i sig som afveksling for den dampede laks med dampede kartofler, en fed bearnaisse og splatne dampkogte grønne bønner! 
Jeg flettede Kim´s dahl med min krydrede linsesuppe samt tilsatte grøntsager, hvilket resulterede i denne Sambhar. 

Sambhar
225 g røde linser
7,5 dl vand
1 tsk salt
½ tsk gurkemeje

Vask linserne grundigt i koldt vand og lad dem stå i vand i 10 min. Lad dem så dryppe lidt af. Læg dem i koldt vand i en gryde s
Kom dem i en gryde med 7,5 dl koldt vand og lad dem koge op på høj varme. Skum linserne af og kom gurkemeje i vandet. Skru ned, læg låg halvt på og lad dem koge i ca. 35-40 min til de koger ud. Hvis de koger tør for vand, skal du tilsætte mere kogt, varmt vand. Når de er færdige, blender du de kogte linser til en glat pure og stiller til side.


Grøntsager: Max 500 g til sammen excl tomater:


1 kartoffel uden skræl
½ lille butternutsquash uden skræl
1 majroe på størrelse med en middelstor kartoffel – uden skræl
6 små skalotteløg skåret i mindre stykker
2 fed hakket hvidløg
1 ds tomater eller 4 solmodne store tomater i tern
1 tsk Tamarindpasta opløst i 3,5 dl meget varmt vand 
1 tsk gurkemeje
1½ tsk salt

Kom grøntsager og tamarindsaft i en gryde sammen med salt og gurkemeje. Lad det koge op på middel blus. Når det koger skrues helt ned og grøntsagerne småkoger, til grøntsagerne er kogt. Det tager ca. 30 min.

Sambhar masala:


1 spsk korianderfrø
½ tsk spidskommen
1 spsk gule ærter
1 spsk Urad dal
½ tsk bukkehornsfrø
1½ tsk sorte peberkorn
5-6 hele tørrede røde chili
4 spsk revet kokos
½ tsk asafoetida/dyvelsdræk

Mens grøntsager og linser simrer færdig, laver du krydderiblanding. Mange kender begrebet Masala fra Tikka masala. Masala henviser ikke til saucen, men til krydderiblanding lige som ved garam masala. Krydderierne smager af mest og bedst, hvis du selv rister de hele krydderier og derefter pulveriserer dem i f.eks. en elektrisk kaffemølle. 
Rist alle ingredienser undtager asafoetida. Lad det køle af. Bland med asafoetida og mal til et fint pulver. Rør sambhar masala sammen ned 4 spsk vand og 2 tsk olie.

Hæld denne pasta og de mosede dal over grøntsagerne. Bland grundigt og lad det koge sammen i 10 min. Hvis suppen bliver for tyk, kan der tilsættes mere varmt vand. Men suppen skal være tyk.

Baghar:
2 spsk olie
1 tsk brune sennepsfrø
¼ tsk bukkehornsfrø
1 rød tørret chili
3-4 karryblade

Sidste finish på Sambhar´en er en Baghar, som er krydderier lynstegt i olie og sydende varm overhældt retten. Det ser superflot ud i det øjeblik, den varme olie rammer den simrende ret, men fornøjelsen er kun eet glimt, for låget skal på omgående for at bevare aromaen ved retten.

Varm olien op i en lille pande. Når olien er gennemvarm, tilsættes sennepsfrø. Når de popper, kommes bukkehornsfrø, chili og karryblade i. Så snart de tørrede chili bliver mørkere, hældes bagharen i den sammenblandede Sambhar. Læg straks låg på og lad den stå i 5 min. Aromaen fra krydderierne vil nu dampe ind i retten. 

Kim serverer sin ret drysset med kokos. Jeg valgte at bidrage med fiber ved at servere sambharen med en Kokoschutney, som traditionen er i det sydlige Indien: 



Serveret med løse hvide basmatiris - som kun manden min kan lave dem  - og en tomatchutney med karryblade fra Hyderabad og hjemmelavede dosa - var det rent vegetarisk vellyst!  
Måske ikke helt autentisk, men den tørre, krydrede smag komlementerede flot den sødlig/stærke kokoschutney og den fyldige sambhar.

Tusind tak for en spændende udfordring, der fik mig til at tænke (næsten) ud af boksen og lade mig inspirere!