Linsesuppe til kolde dage og ømme halse

Hele familien er syge med snue , ømme halse og feber. 
Det er svært at tage sig sammen til madlavning, når ingen rigtig spiser noget eller hverken kan smage eller dufte noget. 
Men en god varmende linsesuppe går man da aldrig fejl af og den er super let at lave:


OPSKRIFT: Tyrkisk Linsesuppe ca 4 personer.
Ingredienser:
2-3 spsk olivenolie
½ tsk gurkemeje
1 stort finthakket løg
1 dl skyllede og afdryppede røde linser
½ dl runde ris
1 dåse hakkede tomater
2-3 tsk tomatpure

1/4 tsk cayennechili - eller efter smag og behov
Ca. 1 liter vand
salt og peber.

Fremgangsmåde: 
Skyl og afdryp de røde linser og risen. Lad det dryppe af i en sigte. 
Varm olien op i en gryde og rør gurkemejen ind. Kom løgene i og sauter dem bløde.
Kom de afdryppede linser og ris i gryden. Brun dem med løgblandingen i 2 min under konstant omrøring. 
Tilsæt tomatpure og lad det stege med i 1 min under omrøring. Kom flåede og hakkede tomater, vand, cayennepeber ved. Rør rundt og bring i kog. Lad det koge i 2 min, læg låg på og lad det simre i 30 min ved lav varme. Rør ind i mellem og spæd op med vand, hvis suppen bliver for tyk, men den skal være rimelig tyk til sidst. Smag til med salt og peber og pynt med hakket bredbladet persille og server med yoghurt og stærk harissa ved siden af. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg er altid glad for en kommentar