Om Cook Valley

Min vigtigste mission med mine madprojekter er at give mine børn en sund madkultur med videre i livet.

De er meget tidligt blevet præsenteret for nye råvarer. Det er skønt at opleve, at de tør sætte tænderne i det.

Jeg kombinerer nyt med gammelkendt, så der altid er noget at spise, hvis det nye er for provokerende.

Af råvarer udvælger jeg, hvad der er godt, prismæssigt overkommeligt, og hvad vi mener at kunne bruge. Vi er ikke 100 % økologisk – det har vi ikke råd til, men kan jeg få det til en okay pris, foretrækker jeg økologisk. Visse ting køber jeg kun økologisk - ellers hellere undvære eller spise mindre.

Jeg kan ikke få mig selv til at smide gode råvarer ud: Krydderurter, rester af grøntsag, ben og skrog bliver brugt til fond eller smidt i fryseren. Madrester bliver brugt til madpakker dagen efter.

Jeg ønsker gennem denne blog at inspirere til, hvordan man kan inddrage nye ingredienser i det daglige måltid og lade børn blive præsenteret for nyt, gammelt, kendt og ukendt i en variation, så de altid har mulighed for at vælge til og fra.


Hvis fremtiden skal præges af bevidste forbrugere, som kan påvirke producenterne, må vi starte med at vise vores børn, hvad der er gode råvarer og hvad, der ikke er prisen værd. Det drejer sig om at lære den næste generation om gode råvarer, etik og ansvar for miljøet.

Hvis det i fremtiden skal være muligt at samle familien om middagsbordet, skal vi have et opgør med Junkfood og de evindelige no-taste-buffeter og restauranter.

Det fælles hverdagsmåltid i hjemmet skal være velsmagende, velduftende og inspirerende, så der kommer en fortættet stemning omkring at spise maden sammen. Under måltidet fortæller vi hinanden om den lange dag, hvor vi har befundet sig i andre sociale kredse end i hjemmet. Hjemmet er dér, hvor vi skal genoplade vores energier, men det er også her, at vores børn får de værdier, som de vil være bærere af resten af livet - på godt og ondt.



 
Du kan kontakte mig på cookvalley.dk@.gmail.com

3 kommentarer:

  1. Rigtig gode holdninger du har

    SvarSlet
  2. Du praktiserer det, du mener. Sådan skal det være! Mit barnebarn får dejlig mad på Lykkeskolen på Amager fra Madhuset Plys. Kan ses på Instagram.

    SvarSlet

Jeg er altid glad for en kommentar