Keftedes me saltsa tomata - Græske frikadeller i tomatsauce

Tilbage i 1994 brugte jeg 3 uger i telt i Tolo på Pelleponeshalvøen i Grækenland lidt syd for Athen. Jeg var der sammen med min datter og det var varmt - faktisk hedebølge med 46 grader i teltet. Vi boede på en plads, hvor der var adskillige pinjetræer og en million fårekyllinger samt 100 unge, franske skoleelever, der ikke lige vidste, hvordan man skulle opføre sig på det fælles toilet - og badeområde. 
Mens larmen var øredøvende på campingpladsen, var havet blikstille. Ikke en krusning på overfladen, så selvom vi sejlede rundt til øerne Spetses, Hydra og Poros, var der ikke så meget som en brise, som kunne lindre lidt for heden.
Den værste hede midt på dagen, tilbragte vi som regel i det lokale supermarked, hvor alt - og især det i kølediskene - blev studeret grundigt, så vi kunne få tiden til at gå, så det igen var til at holde ud at opholde sig udendørs. Tilbage ved teltet var der en lille primus og en enkelt gryde. En enkelt gang købte vi ind til spaghetti med kødsauce og ville prøve at tilberede det på den lille primus, men vi fandt hurtigt ud af, at det var umuligt og faktisk dyrere, end at gå på restaurant: Dengang var Grækenland stadig et billigt land at holde ferie i: Frokosten bestod oftest af nogle lækre fyldte brød lavet af filodej, som var fyldt med spinat og feta. De kostede, hvad der svarede til 3 kroner og mættede rigeligt. Og eller kunne man købe souvlaki til samme pris, og de bestod af et spyd med de simpleste og billigste udskæringer af svinekød: Det var marineret i olie med hvidløg og oregano og havde den rigtige græske duft, og blev tilberedt på en åben grill foran den lokale taverna og serveret med brød.

Men der var også steder, der mindede om cafeteriaer, hvor store fade stod fremme, hvori der var forskellige kendte græske retter: Stifado, Moussaka, Pastitsio og Keftedes me saltsa tomato, som var den billigste servering og som jeg valgte. Og det skulle jeg ikke have gjort: 1 time efter fik jeg det dårlig - som i rigtig dårligt. Det varede i et lille døgns tid, men så var jeg på benene igen. Men lad mig sige det sådan: At have fået madforgiftning og skulle opholde sig i et telt i 46 graders varme med 5 min. gang til nærmeste toilet er ikke den bedste kombination! 

Men alligevel har jeg forsøgt at genskabe retten herhjemme på trods af det ubehagelige minde, for det smagte jo godt trods alt: Man kan desværre ikke altid smage, om maden er dårlig - og slet ikke, når det ligger i en lækker krydret tomatsauce:



OPSKRIFT: Keftedes Me Saltsa Tomata - Frikadeller i tomatsauce 4 personer
Ingredienser:
Frikadeller:
500 g hakket svinekød
2 fed hvidløg 
3 spsk rasp
1 æg 
1½ tsk tørret oregano
1 spsk hakket, bredbladet persille
1/4 tsk kanel
1/4 dl vand
Salt og friskkværnet sort peber
1 spsk smør til stegning

Tomatsauce:
2 løg
2 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
2 ds fl. hakkede tomater
2 laurbærblad 
Salt og friskkværnet sort peber 
5 g koldt smør

Fremgangsmåde:
Frikadeller: 
Læg kødet i en skål eller i en røremaskine. Tilsæt 1 tsk salt og kør farsen sej. Tilsæt rasp, æg, presset hvidløg, kanel, oregano, persille samt friskkværnet sort peber. Rør farsen godt igennem og tilsæt vand, til det har en konsistens, som er mere fast end normale frikadeller og let kan formes med hånden.
Kom melet på en tallerken. Form nogle aflange frikadeller af farsen og og vend dem i melet. Læg smørret på en pande og steg frikadellerne ved middelhøj varme, til de har fået skorpe på alle sider og holder sammen.

Tomatsauce: 
Hak løg og pres hvidløgsfedene. Hæld olivenolie i en gryde. Lad olien blive varm, men ikke rygende. Skru ned og kom løg og hvidløg i og steg dem klare. Kom de hakkede tomater i og rør rundt. Tilsæt salt, peber og laurbærblade. Lad det småsnurre i 10 min. 
Læg de aflange, forstegte frikadeller i et ovnfast fad. Hæld saucen over og sørg for, at frikadellerne er dækket af saucen.  Stil fadet utildækket i en 200 C varm ovn og giv dem 30-40 minutter, så frikadellerne er gennemstegte. De kan sagtens tåle længere tid, hvis det passer bedre, men hold øje med, at saucen ikke bliver for tør. 
Server gerne retten med past og en frisk grøn salt, som dog kan være lidt svær at få fat i hele året rundt.

...Og så mangler der bare et glas retsina, duften af pinje, varmen og lyden af de utrættelige fårekyllinger!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg er altid glad for en kommentar