Hvidløgssuppe - til alle de influenzaramte rundt omkring.

Nu har vi på skift ligget syge siden julen - men nu skal det være slut! Jeg ofrede mine sidste 2 hele, store hjemmedyrkede hvidløg fra i sommers i kampen om at få udryddet bacillerne. Om det lykkes, ved jeg endnu ikke med sikkerhed, men det gav i hvert fald varmen til de feberkolde knogler og ømme muskler - og så smager det godt. 
Jeg har til retten brugt rester af kalkunen fra Thanksgivingmiddagen, hvor vi prøvede kræfter med en 5 kg stor kalkun, som gav rigtig mange rester, som røg i fryseren. Rester fra kylling kan også sagtens bruges. 
Tomaterne er sommerens høst af mine solmodne tomater, som har været frosset.  De kan ikke lige erstattes af de intetsmagende tomater, som vi kan få her i januar. Det bedste alternativ er i mine øjne at investere i nogle gode hele, flåede tomater, som jo er plukket om sommeren og derfor må formodes at smage lidt af solen.
Hønsekødssuppen er bedst hjemmelavet, men når man står med et hus fuld af syge børn og mand - samt selv helst ville gemme sig under dynen - er en færdiglavet klar hønsekødsuppe fra frost også en mulighed. Jeg fandt en til 5,- kr i fryseboksen i det lokale supermarked, der åbenbart ville have solgt ud, for den var ikke tæt på udløb eller noget, som skulle forårsage en nedsat pris. Men da man ikke rigtig ved, hvor meget salt der er tilsat de færdige supper, smager jeg først suppen til lige før den er færdig.


OPSKRIFT: Hvidløgssuppe. 4 portioner 
Ingredienser:
500 gram solmodne tomater eller god kvalitet tomater 
2 hakkede løg
2 spsk olivenolie
12-16 fed finthakket hvidløg (Se fodnote)
10 dl klar hønsefond/bouillon/færdiglavet frossen suppe
2 spsk hakket persille
½-1 frisk rød chili renset for kerner (Se fodnote)
200 - 250 gram rester af kalkun eller kylling (Kan udelades)
Salt og peber
Kogte nudler (Kan udelades)

Fremgangsmåde:
Flå tomaterne, hvis det ønskes og hak dem. Hak løgene og hvidløgene fint. Rens den røde chili for frø og hak den fint. Riv den kogte kalkun eller kylling i strimler og hak persillen fint.
Varm olivenolien op i en stor gryde, som kan indeholde suppen. Sauter løgene klare, men ikke brune. Kom de finthakkede hvidløg ved og lad dem sautere med i 1-2 min, men de må endelig ikke blive brune. Tilsæt hønsefonden og hakket chili. Rør det hele sammen og lad det simre ved middellav varme i 5 min. Tilsæt hakkede tomater og lad suppen simre videre i min. 10 min. ved svag varme. Tilsæt hakket persille og det revne kalkunkød og lad det varme igennem. Smag grundigt til med salt og friskkværnet sort peber. Server med med kogte nudler i bunden af skålen og hæld den varme suppe over og drys med frisk persille.


Fodnote: 
Hvidløg er mange ting: Nogle er små og hvide, som primært kommer fra Kina. Andre er store og med et lilla skær og meget smagsfulde. Mine er en art, som hedder Therador, som er meget fyldige og kraftige i smagen og med store, veludviklede fed, som let matcher 2-3 fed af de almindelige kinesiske, som man typisk kan få i butikkerne. Det kan derfor være svært at angive præcist, hvor mange fed, der skal bruges - men 16 af de almindelige kinesiske kan du sagtens bruge, da det skarpe fra hvidløget forsvinder ved opvarmning. Efter at have lavet suppen, fik jeg det gode råd at kun tilsætte halvdelen af hvidløget i starten og først i slutningen tilsætte det sidste. Så beholder hvidløget sin antiseptiske virkning. Jeg vil dog ikke anbefale at tilsætte 8 rå fed finthakket hvidløg i slutningen, da det også kan være ætsende i for store rå mængder, men 2-4 stk vil sagtens kunne gå i denne portion. 



Chili er en anden af de ubekendte elementer i retten. Chili fås fra helt milde til super stærke og med meget forskellige aromaer og smage. Den chili, som er brugt i denne ret svarer til de røde, aflange, som oftest fås i supermarkederne og som kommer fra Holland. Det er en mindre stærk sort og uden specifik smag og aroma. Prøv dig altid frem med lidt af gangen: Det er lettere at tilsætte mere end at fjerne styrken.

7 kommentarer:

  1. Et godt tip til dåsetomater er at tilsætte et nip sukker, et dryp æbleeddike og en anelse chili. Så kan man sagtens nøjes med de billige dåsetomater :-)
    vh/Karen

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt tip:) Under alle omstændighed smager de nok af mere end de kedelige tomater, som man kan få fat i her i januar.
      Venligst Birte

      Slet
  2. og et tip til forkølelse, influenza mv er at gemme fjerkræben og koge suppe på dem, det er et stof i benene som gør man forkorter sin sygdom

    SvarSlet
    Svar
    1. Når jeg koger suppe på fjerkræben, hakker jeg dem altid over med en kødøkse, da der også sidder kraft inde i benene.

      Slet
  3. Det er også et rigtig godt tip, som rigtig mange kan bruge i denne influenzatid
    Venligst Birte

    SvarSlet
  4. Har lavet suppen flere gange og hele familien er pjattede med den 🌶👍🤶🤗

    SvarSlet
  5. URGENT LOAN IS AVAILABLE NOW
    TODAY I GOT MY DESIRED LOAN AMOUNT $760,000.00 FROM A RELIABLE AND TRUSTED LOAN COMPANY LAST WEEK, BUSINESS/HOME/COMPANY/PROJECT/PERSONAL LOAN? ARE NOW AFFORDABLE HERE FOR YOU TODAY CONTACT Email profdorothyinvestments@gmail.com

    Hello,I'm here to testify of how i got my real estate business loan from PROF. MRS.DOROTHY JEAN INVESTMENTS (profdorothyinvestments@gmail.com) I don't know if you are in need of an urgent loan to pay bills, start business or build a house, they offer all kinds of loan Ranging from $5,000.00 to $2,000,000.00USD with a low interest rate of 2% and loan duration of 1 to 33 years to pay back the loan secure and unsecured. Are you losing sleep at nights worrying how to get a Legit Loan Lender?
    MRS.DOROTHY JEAN holds all of the information about how to obtain money quickly and painlessly without cost/stress via Contacts Whatsapp Number +1(541)279-1406 Email profdorothyinvestments@gmail.com

    Consider all your financial problems tackled and solved ASAP. Share this to help a soul right now THANKS.

    SvarSlet

Jeg er altid glad for en kommentar