Indiske kartofler med kokos og tomat

Jeg kan godt løbe lidt træt i kartofler om vinteren. Især, hvis det er kogte kartofler, der ofte er melede og kedelige og som kræver en god sovs for at glide ned.
Disse kartofler er velegnet som tilbehør til krydrede indiske retter eller bare til at ledsage et stegt kyllingbryst, en gang frikadeller eller hvad man nu har planer om!


Opskrift til 4 personer som tilbehør:

Ingredienser:
600 g kartofler i 2 cm tern                     
4 spsk olie                                           
6 fed finthakket hvidløg                         
1 tsk hele spidskommenfrø  
2 små røde tørrede chili 
50 g revet kokos                         
500 g friske tomater i 1½ cm tern. (evt 2 ds flåede og hakkede tomater)
3 - 4 dl vand                   
2 tsk stødt spidskommen  
½ tsk gurkemeje
2 tsk salt 
2 tsk sukker
1 tsk rødvinseddike

Fremgangsmåde:
Forberedelse:
Skræl kartoflerne og skær dem i 3 cm tern.Læg dem i en skål med koldt vand i 30 minutter og hæld dem i en si og lad dem dryppe godt af. 
Imens forbereder du ingredienserne:
Skær tomater i tern. Pil og hak hvidløg.
Mål hele spidskommenfrø op og læg dem i en lille skål sammen med de tørrede chili.
Mål kokos op og stil parat i en skål.
Rist og stød noget hele spidskommenfrø og tag 2 tsk og læg i en lille skål. Tilsæt gurkemeje og salt i samme skål.
Mål 4 dl. vand op.
I en sidste skål hælder du rødvinseddike og sukker, som røres sammen.

Tilberedning:
Varm olien op i en bred gryde ved middelvarme. Når olien er gennemvarm, tilsættes de hakkede hvidløg. Rør i 5 sek. De må endelig ikke blive brune.
Tilsæt de tørrede chilier sammen med de hele spidskommenfrø. Rør i 3 sek. 
Skru ned til middel varme og tilsæt kokosmelet og steg under omrøring i 10 - 15 sek. Tilsæt de godt afdryppede kartofler sammen med blandingen af stødt spidskommen, gurkemeje og salt samt tomaterne i tern. Tilsæt vand, til kartoflerne er lige netop dækket ca 3½-4 dl vand. 
Lad det koge op og læg låg på. Skru helt ned og lad det simre i 45 min eller til kartoflerne er møre.Rør jævnligt i retten.
Til sidst tilsættes sukker og vineddike og det koger udækket og under omrøring til væden bliver lidt tykkere 

Retten kan med fordel laves dagen før og stilles på køl med det samme. Krydderierne vil trække og smagen udvikle sig. Dagen efter varmes retten i et ovnfast fad ved 180 grader i ca 30 min. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg er altid glad for en kommentar