Butterchicken - den autentiske udgave

De fleste kender nok Butterchicken fra de indiske og pakistanske restauranter rundt omkring. 
Men de færreste har prøvet at lave den selv, hvilket er en skam, for der er så meget mere dybde, smag og aroma i vel tilberedt, hjemmelavet Butterchicken.
Der bruges et mange ingredienser, der kræver forarbejdning, hvilket nok er den væsentligste årsag til, at retten ikke laves så ofte i hjemmet!
Men det er kun starten af tilberedningen, som kræver tid og koncentration. Og det kan endda laves dagen i forvejen! Derefter passer det meget sig selv. Retten kan justeres i styrke, hvis man ikke er så meget for stærkt krydret mad. 
Et godt råd for at få den rigtige smag frem, er altid at bruge hele krydderier, som skal ristes, før de kværnes, så deres aromatiske olier kommer frem.



Opskrift til ca. 4 personer:
Ingredienser:
1. marinade:
1 spsk citronsaft
1/4 tsk cayennechilipulver
salt

2.Marinade:
2 spsk. ristede og stødte korianderfrø
10 grønne kardemomme
12 sorte peberkorn
2 tsk Nigella frø/jomfru i det grønne
5 cm revet frisk ingefær 
12 fed presset hvidløg 
3/4 tsk stødt chili
4 tsk garam masala. Se min blanding på dette link: Garam Masala
3 tsk salt
3 dl afdryppet, tyk yoghurt Naturel 3,5%
140 g konc. tomatpure
saft af 1/2 citron

Øvrigt: 
50 g. usaltet smør eller ghee, hvis det skal være helt autentisk
1 spsk olie
4 finthakkede løg
500 - 600 g kylling - gerne på ben eller udbenet kyllingelår, men bryst kan bruges.
3 dl vand
4 kanelblade (Kan udelades)
4 spsk knuste tørrede bukkehornsblade (Kashuri Methi) (kan udelades)
2½ dl piskefløde

Fremgangsmåde:
Skær kyllingen i mundrette stykker og vend dem i en marinade af citronsaft, cayennechili og salt. Lad den trække 30 min. på køl.
Forbered imens alle ingredienser til den næste marinade:
Lad yoghurten dryppe af i 1-2 timer eller brug en 10% tyk Yoghurt Naturel - helst en tyrkisk udgave, der er mere syrlig end den græske. 
Rist hele korianderfrø, til de dufter, men ikke er brændte. Kværn dem i en kaffemølle eller morter. Giv de grønne kardemommer et godt tryk, så de åbner sig. Mål alle krydderier til marinaden op og stil dem parat i en lille skål.
Riv ingefæren fint og pres hvidløgsfeddene.
Bland afdryppet yoghurt og tomatpure sammen. Tilsæt krydderier, ingefær og hvidløg. Bland godt sammen og smag til med salt og chilipulver.
Vend kyllingen godt ind i marinaden. 
Dæk skålen til og stil det i køleskab minimum 2-3 timer, men gerne natten over. 

Mens kyllingen marinerer, hakkes løgene og de indiske kanelblade (Tajpat Patta/ Tej Patta/ Cassia leaves) samt tørrede bukkehornsblade (Kashuri Methi) findes frem, hvis de bruges. (Begge dele kan købes hos indisk/pakistanske grønthandlere)

Tag kyllingen ud af køleskabet 1/2 time før tilberedning, så den ikke er iskold.
Varm smørret og olien op og steg løgene, til de er klare. Skru ned. Kom kyllingestykkerne i sammen med marinaden og steg det under omrøring i 10 min. 
Hæld vand ved samt kanelblade og de tørrede Kashuri Methi (bukkehornsblade), hvis det bruges og småkog under låg i 45 min under jævnlig omrøring. 
Hæld fløden i,  rør godt ind og kog videre uden låg i 15 min. Smag retten til med salt og peber. 

Server varm med f.eks. basmatiris og en god frisk salat.

2 kommentarer:

  1. Åh, indisk smørkylling er bare så lækkert. Jeg har aldrig fået taget mig sammen til selv at lave det :-)

    Mange hilsner
    Birthe
    SvarSlet

    Svar


    1. Det er egentligt ikke så svært, når først kyllingen er i marinaden....og så smager det bare så dejligt.
      Slet

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg er altid glad for en kommentar