Første kage rammer bloggen - Resultatet af madbloggerudfordringen

Helt tilbage i september skabte Nada fra Lacucinanada en udfordring for madbloggere.

Os, der tog imod udfordringen, blev gennem simpel lodtrækning parret med en anden blogger og skulle så finde et indlæg på dennes blog, som vi skulle kopiere eller fortolke, men stadig til genkendelighed.

Jeg var spændt på, hvilken blog, som jeg ville få tildelt og syntes, at udfordringen var et sjovt tiltag.

Men dybt inde i mit madhjerte frygtede jeg, at det blev en blog omkring kager og søde sager. Det er absolut ikke min force: Jeg spiser ikke kager og søde sager og det gør det rigtig svært at finde ud af, hvornår en kage smager godt eller har rette konsistens. Og så har jeg ingen forstand på bageteknikker og udstyr samt udtryk omkring processen.

Jeg bager kage 3 gange om året, hvor jeg er nødt til det: 2 x børnefødselsdag og 1 x kagekonkurrence i mindstemandens klasse.

Jeg lader mig gerne friste til at købe færdige kageblandinger - og så siger alle, at det er en fantastisk kage, som jeg har bagt og om de kan få opskriften?
"Ih ja" siger jeg stolt "I 3. række på midterste hylde i Netto står der en rød kasse med chokoladekage fra Amo !"
Så spørger de ikke om mere og bliver sådan lidt tomme i øjnene.

Når jeg en sjældent gang selv har bagt kagen fra bunden, spørger de aldrig om opskriften og spiser kun et enkelt lille stykke og undskylder sig derefter med, at de har spist en stor frokost!!!!

Kan du gætte, hvilken udfordring, jeg endte med at få?

Selvfølgelig en kageblog: Cupkageriget
Mit hjerte sank dybere og dybere ned, som jeg gennemlæste denne fine blog: Superflotte cupcakes med alverdens cremer med underlige navne. Enkelte opskrifter på sylteting, marmelader og saft. Bloggen arbejder meget i sæsonens råvarer, så her i oktober gav det ikke rigtig mening at gå i gang med noget med hyldeblomst eller æblegele af umodne æbler, selvom min græsplæne er overstrøet med meget modne nedfaldsæbler efter stormen.
 
Der var ikke andet for end at udvælge en opskrift, som var baseret på en råvare, som jeg kunne bruge her i efterårsmåneden!

Det blev til denne fine opskrift på cupcake: Græskarcupcake i smukke efterårsfarver

Mens jeg gik og tumlede med, hvordan jeg nu skulle få fyldt køkkenhylder og skuffer op med nye uvante ingredienser og redskaber, slog udfordringen dobbelt til:

Mindstemanden kom hjem med en invitation til klassefest med den årlige kagekonkurrence!!!  Hele to kager indenfor 2 dage - Det går virkelig ikke!!!

Og så var det, at jeg lige nærlæste betingelserne for udfordringen:
"Genskabe en ret, eller måske ligefrem nyfortolke den"

Nu er det nok lige lovlig højt i hatten for mig at nyfortolke noget, som jeg ikke ved, hvordan skal smage, men udseende og volume kunne jeg måske nyfortolke?

Jeg vil ikke her beskrive en opskrift på disse cupcakes, men opfordre jer til at besøge Cupkageriget og finde opskriften dér!

Men tilbage til, hvordan jeg fortolkede denne udfordring:

Jeg fordoblede alle ingredienser i opskriften til kagedejen, da jeg ikke vidste, hvor mange cupcakes, den var beregnet til og jeg gerne ville være på den sikre side.
 

Dag 1 startede jeg med at flække en hel vasket butternutsquash og derefter rense den for kerner og tråde. Den blev stillet i ovnen ved 175 grader varmluft i ca 1 time, til den var blød. Derefter røg den i køleskabet i en plasticpose til dagen efter.

Dagen efter fjernede jeg skrællen, som var som tyndt sejt pergamentpapir og jeg ikke tror, at det ville gøre sig godt i en kage.
 
Græskarkødet blev så moset til en glat mos. Der blev 500 g:

Det drejer sig altså lige om at holde tungen lige i munden, når jeg både skal bage og tage billeder samt være under tidspres!

Det var så første skift på vejen.

Næste skridt var at blande en "Pumpkin spice" af kanel, stødt tørret ingefær, muskatnød og allehånde.
Stødt kanel havde jeg selvfølgelig ikke i huset, da det ikke er den 23. december endnu og det er den dag om året, jeg bruger stødt kanel. Så jeg måtte i gang med af kværne noget selv. Men de øvrige krydderier havde jeg selvfølgelig, da jeg anvender dem ofte i det mad, jeg laver.

Dag 2 var dagen, hvor dejen skulle røres/piskes sammen:
Opskriften beskrev, at alt skulle have stuetemperatur, så jeg hev ingredienserne frem og stillede dem på køkkenbordet, tændte ovnen på 180 grader - og gik til frisør.

Jeg var ikke særlig snaksalig ved frisøren, for jeg sad i dybe tanker og funderede over, hvad det nu betød, at ingredienserne skulle piskes: Kunne det gøres på en røremaskine eller skulle det være manuelt med piskeris? Måske kunne stavblenderens piskeindsats bruges???
 
Hjemme igen gik jeg i gang: Smør og græskarmos kom i skålen og så skulle der piskes.
Jeg prøvede med håndpiskeris, men det gik slet ikke. Det var bare en stor klump klister rundt om piskeriset!

Så prøvede jeg med piskeriset til min røremaskine. Det hele samlede sig igen til en klump om og inde i piskeriset og intet i skålen.
Piskeriset blev skrabet og dejen tilbage i skålen.
 
Tredje gang skulle være lykkens gang og jeg prøvede med K-spaden. Den rørte det i det mindste blødt og det blev i skålen, men det så godt nok ikke særlig rigtigt ud.


Men det var måske smørret, der klumpede og det ville nok rette sig, når det blev bagt?

Jeg fortsatte med sukkeret, rørte det ind og så et æg af gangen.

I en anden skål blandede jeg så de tørre ingredienser: Mel, bagepulver, pumpkin spice og salt. Det gik okay ;-)

Så var det igen tekniktid: Halvdelen af denne blanding skulle nu piskes i græskar-æggeblandingen.
Men jeg havde jo lavet dobbelt portion, så jeg skulle vel dele det over 4 gange?Det gjorde jeg i hvert fald!

Mælken skulle også i - delt i 1/4 dele. Så var alt pisket sammen, men det så stadig fuldstændig skilt ud.

Stavblenderen kom frem og massen blev pisket med piskeindsatsen - det hjalp!


Dejen kom i disse fine små forme, som jeg havde købt til anledningen i Rema 1000 til 15,- kr stykket. Jeg havde en forestilling om, at hvis jeg stablede de enkelte kager oven på hinanden, kunne jeg måske få kagen til at ligne et græskar?

Kagerne blev bagt over to omgange, da der kun var plads til 2 ad gangen og jeg havde hørt noget om, at man ikke skulle bage kager med varmluft, da de så skulle blive tørre?

De fik 30 minutter i ovnen ved 180 grader og så så sådan her ud:


Næh, hvor fine og hvor stolt, jeg var. Måske der alligevel var gemt en kagebager i mig et eller andet sted - men det skyldes nok nærmere en kompetent vejledning fra Cupkageriget. 

På nuværende tidspunkt sejlede køkkenbord og gulv med alverdens beskidte skåle, piskeris, knive, skeer og dejskrabere og i køleskabet ventede en flæskesteg fra en sortbroget frilandsgris på at komme i ovnen, så kagebageriet var slut for denne dag. Kagerne blev pakket i bagepapir, kom i en kagedåse og derefter i kølekabet, for kager skal vel også stå koldt?

Dag 3 skulle der altså ske noget, for kl. 17,30 skulle kage, oksedeller, grønkålsalat med granatæblekerne, æble og butternutsquash stå parat nede på skolen.
Og det eneste, som var parat, var 4 kagebunde!!!

Først skulle jeg lave en Swiss Meringue Buttercream med ahornsirup
Der skulle rigtig meget smør i - og jeg lavede kun den portion, som der er beskrevet, da jeg forestillede mig, at kagen ellers ville blive for fed og kun smage af creme.

Fordi jeg altid panikker, og min hjerne går kold, når jeg skal bage, havde jeg ikke set, at jeg skulle bruge mere græskar til cremen.

Jeg havde jo lige brugt de 500 gram mos, der kom ud af et græskar, i dejen.

Så ja, det gav lige et ekstra tidpres, hvis jeg skulle have et græskar i ovnen i 1 time. Jeg valgte at snitte de 150 gram græskar i tern og denne gang koge dem møre, hvilket gik hurtigere end i ovnen, men med mindre smag - det smager nu bedst i ovnen. Det blev hurtigt most og røg i fryseren, for hvis jeg piskede den varme mos i smørret, ville det vel bare smelte?

.....Og jo, så havde jeg jo også lige glemt at tage de pasteuriserede æggehvider ud af fryseren! I vandbad med dem og så på køkkenbordet et par timer.

I mellemtiden forsøgte jeg mig så med at lave en fondant til kagen: Marshmellows, flormelis, vand og olie. (Jeg kan ikke gengive opskriften her, for det var en jeg googlede mig til og har glemt, hvem der var ophavsmand til den.)
Jeg blandede det med rød og gul frugtfarve i håb om at ramme orange, men det blev nu mere gult.  Pyt, det måtte være, som det var!

Jeg fik ikke lavet nok fondant til at dække en kage med alle 4 bunde, så det blev til tre bunde. Så tanken om en kage, der lignede et græskar forsvandt stille og roligt!

Langt om længe var græskarmos afkølet og æggehviderne stuetemperatur: Nu var kl. 14.30

Jeg piskede æggehviderne, til de lige skummede (?) - i en metalskål. Den eneste metalskål, som jeg har, var min 6 liters skål til røremaskinen, hvilket var lige lovligt stort til 2,5 æggehvider. Jeg læste videre i opskriften og så nu, at skålen senere skulle over et vandbad og varmes op. Jeg tænkte, at det var derfor skålen skulle være af metal, så jeg tog en mindre glasskål, som passede til en gryde, da jeg vidste at den kunne tåle varmen.

Efter at have pisket æggehviderne skummende, kom jeg brun farin og ahornsirup i. Det blev roligt varmet op i vandbadet, til jeg ikke kunne mærke sukkerkornene mellem fingrene, som opskriften anbefaler. Smart!

Så kom næste benspænd, som min kagedøde hjerne ikke havde registreret: Æggehvide - brun farin og sirupblandingen skulle nu køle ned til stuetemperatur. I fryseren med den, men det gik ikke hurtigt nok, så ældstemanden, der var kommet hjem fra skole, blev udstyret med piskeris og iskoldt vand i gryden under skålen samt stegetermometer sat på 24 grader .....og så skulle der piskes!!!!

I mellemtiden formede jeg 50 oksedeller, stegte dem og kom dem i ovnen.

Massen kølede langsomt af til stuetemperatur og smørret kom i lidt efter lidt. Til sidst kom græskarmosen i.

Selvfølgelig skilte det, men opskriften sagde, at det gør ikke noget! Det var jeg glad for at læse!

Endelig var denne del også færdig og jeg kunne gå i gang med at samle kagen. Kl. var nu 15.30


Kagen blev smurt med cremen og der kom en kage ovenpå. Den blev også smurt med creme og til sidst kom en sidste kage på.

Begge drenge var nu i sving med at stå og lave pynt til kagen af noget færdigkøbt sukkerdej til 70,- kr. i Føtex for 4 små plader!!!!!!!

Wauv, den kage kommer til at koste en mindre formue!

Jeg gik i gang med at beklædte kagen med fondanten, som havde hvilet i køleskabet. Det klistrede sig hele tiden fast til bordet, når jeg forsøgte at rulle det tynd - også selvom jeg  efterhånden havde brugt en god portion ekstra flormelis til bordet.

Men til sidst lykkedes det da at få det rullet ud, så der var nok til at dække kagen. Klokken var nu 17.00.

I tiden fra 17-17,30 nåede jeg at hakke grønkål, få kerner ud af et granatæble, skrælle 4 æbler og skære dem i tern og stege ½ butternutsquash i tern i smør, mens manden min, som nu også var hjemme, fik pakket spisegrej og drikkevarer og rystet en dressing til salaten.

Vasketøjskurven blev taget frem - altså den til det rene vasketøj ;-) bunden blev dækket af et rent viskestykke og oven på det en våd karklud. Fadet med kagen blev sat på den våde karklud og forsigtig transporteret ud i bagagerummet. Hele familien kastede sig med sved på panden ind i bilen og kørte - meget forsigtig til skolen, hvor vi var 17,40 - Altså kun lidt for sent!

Puha, det var næsten lidt for meget Masterchef over denne præstation. Da jeg endelig havde sat kagen på bordet, kom klasselæreren grinende over til mig og nævnte, at jeg igen i år så meget fortravlet ud: "Og det er endda dig selv, der indførte denne kagekonkurrence!"

Suk, ja,  det er kun alt for sandt og jeg har endda også købt pokalen ind, som gives til året vinder, som giver den videre til vinderen året efter. Det er faktisk et godt koncept, som får flere forældre og børn til at deltage i klassefesterne - og det er frivilligt, om man vil bage en kage til konkurrencen, men antallet af kager stiger for hvert år og børnene er rigtig glade for traditionen. I dagene efter, hygger de sig så med resterne af kagerne.

Så her er mit mesterværk:
Mange tak for udfordringen og vejledning til Cupkageriet. Puh ha, det var lidt af en udfordring og jeg sidder stadig tilbage med mange spørgsmål omkring teknikker og ingredienser, men klogere er jeg da blevet ud i bagekunsten.
 
 
Og sådan ser den ud sammen med nogle af de andre kager fra klassens kagekonkurrencen:
Kagen vandt ikke, men fik mange gode kommentarer med på vejen: Den var velsmagende og dejlig fugtig. Mange kunne lide den krydrede smag - og ja, ungerne synes da, at den var flot. (Tak) M

Manden min er overbevist om, at eneste grund til, at den ikke vandt, var fordi jeg havde bygget den for højt. det gjorde den svær at skære af, så der var en del, der ikke prøvesmagte den. Hmmm, det betyder altså også noget.

Manden min er heller ikke den store kagespiser, men smagte dog på kagen og syntes, at den var god, fordi den ikke var overdrevet sød og med den gode svampede konsistens, som jeg har fået fortalt at også en gulerods - eller squashkage har.

Mindstemanden, som kagen var lavet på grund af, var pavestolt over kagen - og endnu bedre var det, at der hjemme ventede endnu en kage, for den sidste af de 4 kager blev jo ikke brugt.

På trods af 3 hektiske dage, synes jeg det var super sjovt at være med i udfordringen. Jeg tror, at det at kagebagningen havde et dobbelt formål, var med til, at jeg ikke smed håndklædet i ringen og købte en færdig kagemix til klassekagekonkurrencen ;-)

Kartoffel-porresuppe med et twist!

Skulle det være noget særligt at lave en kartoffel-porresuppe?
Nej, det skal det ikke, men det behøver vel heller ikke hver dag!

Men alligevel kan det smage godt og være med gode råvarer.

Tirsdag er her i vinterhalvåret fast suppedag. Mindstemanden går til udendørs fodboldtræning indtil kl. 18,30 og er ofte kold, våd og sulten, når han kommer hjem. Hvad er så bedre end en dejlig varm og mættende suppe!

Forkæl dig selv og din familie med at bruge en time på at lave en god grøntsagsfond med alle de rester, som du har gemt i fryser og skabe af efterårets høst. Lav gerne en kæmpe portion, så der er til flere gange og frys det i passende portioner. Så er det let at lave en dejlig velsmagende og sund suppe næste gang.


Fra fryseren tog jeg porretoppe bundtet med bomuldsgarn, timian, bredbladet persille og selleritoppe med blade. Fra køleskabet kom gulerødder. Løg og hvidløg fra løgkrukkerne og krydderihylderne leverede laurbærblade og peber.

Halver løget. Halver også det hele hvidløg på tværs uden at pille det. Skær selleritoppe og gulerødder i 2 cm stykker og kom så det hele i en gryde sammen med vand, så det lige dækkede.
Det skal koge op, så skruer du helt ned og lader det simre i 1 times tid. Husk at skumme det undervejs!

Lad det køle af.

Hæld fond og grøntsager gennem en finmasket si eller en saftpose. Lad det dryppe godt af. Mas grøntsagerne, så du får alt kraft og saft ud af dem. Si evt. igen, hvis du synes, fonden er for uklar. Stil fonden til side. 

Gå i gang med snittearbejdet:


Rens porrerne grundigt ved at halvere dem på langs og skylle dem under vandhanen med toppen nedad. Snit dem i fine ringe - brug så meget du kan af den grønne top.
Hak løget fint og skræl kartoflerne. Skær dem 2 cm tern.

Varm nu olivenolie og smør op i en stor gryde ved middel varme. Når smørret er bruset af, men inden det bliver brunt, kommer du porrer og løg i.


Steg det blødt og blanke under omrøring.
Kom kartofler i sammen med fond og lad det koge op. Skru ned, læg låg på og lad det simre i 30 minutter.

Imens steger du bacontern på en pande ved lav varme. Rør ind i mellem. Når baconet er sprødt, lægger du det til afdrypning på køkkenrulle.

Hæld olivenolie i en lille kasserolle. Tilsæt chipotle chilipulver eller stærk røget paprika - eller almindelig paprika, hvis du ikke har andet eller ikke kan lide styrken fra de andre. Den røgede smag giver dog lige et særligt pift til den tykke og let sødlige suppe.
Lad chipotlechilien simre i den varme olie i 2-3 min. Hæld i en lille skål og lad det stå og trække, mens du færdiggør suppen:

Efter suppen har simret i 30 min, tager du gryden af varmen og blender suppen med en stavblender eller i en foodprocessor, til den er uden klumper.

Hæld suppen tilbage i gryden og sæt den på blusset igen. Tilsæt piskefløde. Varm igennem og smag til med salt og peber.



Drys de sprøde bacontern på og dryp med chiliolien.
Pynt med purløg eller som her med røde surkløver og dens gule blomster. 
Bløde letsauterede ringe af porre og små stegte kartoffeltern vil også være godt.

Server med godt brød!


Ingredienser til 4 personer:
Fond:
Toppe af 2-3 porrer - bundtet
2 stilke af selleritoppe med blade - hakket
1 løg - skåret i halve
1 helt hvidløg - delt på tværs
3 middelstore gulerødder - i tern
2 spsk hakket persille - eller 5 kviste frisk persille
3 laurbærblade
5 kviste timian
1 tsk hele sorte peberkorn
2 l. koldt vand

Suppe:
1 spsk olivenolie
25 g smør
500 g rensede porrer - skåret i tynde ringe
1 løg - finthakket
600 g skrællede kartofler - i 2 cm tern
10-11 dl fond - afhængig af, hvor tyk du ønsker suppen
2,5 dl piskefløde - eller mælk eller ekstra fond afhængig af, hvad du ønsker.
Salt og friskkværnet peber.

Topping:
250 g bacon i tern

Chiliolie
2 spsk olivenolie
2 tsk chipotle chilipulver eller røget paprika
½ tsk hvidvinseddike

Forslag til garniture:
2 spsk hakket purløg, sauterede porreskiver, kartoffeltern, timianblade eller surkløver.


Store kalkunlår - Tilbage til fattigfirserne!

Det er meget længe siden, at jeg sidst har set kalkun underlår i supermarkedet. Men nu var de her til en fantastisk pris hos Superbest og jeg slog til - 16 kr. for to velvoksne kalkunlår!

Jeg følte mig tilbage til tiden som fattig studerende i 80´erne som enlig forsøger og et meget smalt madbudget: Omkring den tid kom også kalkunkød på markedet for første gang i Danmark - og det var billigt, så det blev hurtigt en del af det, som jeg købte ind. Et kalkunlår var nok til mig og min lille datter, så aftensmaden var dengang klaret for 6 kr. + ris til 3 kr., så 10 kr. til to personer var lige noget, der passede til bunden af pengepungen. Gulerødder var dengang - som nu - også i den billige ende, så det var ofte det, som udgjorde det grønne.
Gudskelov har jeg nu råd til lidt mere - ikke meget - men lidt mere!

Jeg startede med at forberede de store lår:


Først trækker du skindet ned om haserne på kalkunen. Du smører din rub på, trækker forsigtigt skindet op igen og krydrer med salt og peber.

(Ingredienslisten nedenunder beskriver, hvordan du først laver din tørre rub og siden blander du 2 spsk af denne med smørret. Portionen af tør rub er stor, men jeg opbevarer den i et glas med skruelåg og stiller den et mørkt sted. Så er den altid ved hånden, i stedet for hver gang at skulle lave en ny - Brug den til kylling, oksekød, svinekød og meget mere - hvis du ønsker en våd rub, så bland den med ketchup eller lignende.)

Læg dem i et fad med rist, pensl dem med smeltet smør og stil dem i en 200 grader varm ovn v/varmluft i 30 min.
Så pensler du igen med smeltet smør og skruer ovnen ned til 165 grader uden varmluft. Steg nu videre i 1½ - 2 timer afhængig af lårenes størrelse. Hver 20. minut pensler du igen med smør. Hvis skindet ikke er sprødt, kan du skrue ovnen op på 200 grader de sidste 20 min.

Tjek med et stegetermometer kernetemperaturen det tykkeste sted- et sted mellem 78-82 grader er godt. Lad dem stå og trække i ca 15 min.

Lav dit tilbehør og nu kalkunlåret på stenaldervis eller skåret i skiver ;-)

Flashback til 80´erne:


Tilbehøret bestod af en varm salat af speltkerner, grønne bønner, gulerødder, rødløg og bacon blandet sammen med en vinaigrette af olivenolie og hvidvinseddike.

Saucen var lavet af den saft, der dryppede fra kalkunen ned i fadet. Hæld ca 1 dl vand i fadet og skrab fadet godt. Hæld dette i en gryde og pisk det grundigt  og varm det op. Når klumperne er opløst, sier du saucen gennem en fintmasket si. Kasser indholdet i sien og kog saucen op igen, mens du tilsætter piskefløde afhængig af, hvor meget fond, du har. Jeg havde ca 1½ dl fond og brugte 1 dl piskefløde, men afgør selv, hvor kraftig/rund sauce, du ønsker. Kog saucen ind og smag til med salt og peber.

Ingredienser:
(4 -5 personer)
4 kalkun underlår á ca 450-500 g

Grundopskrift til tør rub:
2 spsk brun farin
4 spsk hot paprika
2 spsk chilipulver
1 spsk chiliflager
1 spsk stødt spidskommen
½ tsk pulveriseret muskatblomme
2 spsk salt
2 spsk knust sort peber.
Rub med smør:
25 g blødt smør
2 spsk af den tørre rub.

Varm salat:
3 dl speltkerner
6 dl vand
1 tsk salt
250 g grønne bønner - kogt i letsaltet vand i 5 min.
1 hakket rødløg - stegt i olivenolie
1 pakke bacon - skåret i strimler og sprødstegt
300 g gulerødder i 2 cm skiver - vendt i olivenolie, salt og peber. Stegt i ovn i ca. 30 min. sammen med kalkunen, indtil møre, men stadig med bid.

Vinaigrette:
2 spsk olivenolie
1 spsk hvidvinseddike
Salt, friskkværnet peber og evt. en anelse sukker ved tilsmagningen

Sauce:
Stegesky fra fadet med alt det gode skrabet af bunden - her sidder smagen ;-)
ca. 1 dl. vand
1dl piskefløde - til 1½ dl fond - juster i forhold til mængden og styrken af fonden.
Salt og peber.


Polpette med grønkål og pasta

Her i familien elsker vi grønkål. Allerhelst vil jeg bruge toskansk palmekål, men det er næsten umuligt at opdrive i de almindelige hverdagsbutikker.
Lidt underligt, at selv de store kæder som Dansk supermarked o. lign. ikke tør risikere at introducere nye råvarer: En gang imellem kan jeg være heldig at finde en lille kålrabi i Føtex blandt de tre, der ligger. Og forleden så jeg sørme, at der i deres rodfrugtposer havde forvirret sig nogle majroer ind. Men ellers er udbuddet på grønthylderne triste og genkendelige: De typiske grønsager fra Spanien og Holland: Tomater, squash, agurk, iceberg, aubergine, gulerod, broccoli og så videre.

Altså, det må kunne gøres på en anden måde - især i et landbrugsland som Danmark - så man ikke behøver at tage til Torvehallerne eller Søris i Ølstykke hver gang man gerne vil udfordres lidt på sine grøntsager.

Denne ret med grønkål fandt jeg inspiration til på Miras blog, men justerede den lidt i forhold til hele familiens forskellige smagsløg og bidrog med ekstra proteiner i form af nogle italienske kødboller - også kaldet polpette:


Start med at lave farsen til kødbollerne: Hak persille og chili fint. Rør hakket svinekød sejt med salt og tilsæt så æg, persille, friskkværnet peber og chili. Sæt farsen på køl i min. 30 min for at trække smagen.

I mellemtiden ordner du din kål: Rib grønkålen, vask den grundigt i adskillige hold vand, til vandet er rent. Kram den fri for det værste vand og smid den i din salatslynge eller tør den grundigt i et viskestykke.
Rul kålen sammen som en cigar og snit den fint.
Hak hvidløg og chili fint. Stil til side.

Tag farsen ud af køleskabet og rul farsen til små kødboller. Læg mel på en tallerken og rul kødbollerne let i melet. De skal bare lige støves med mel,  endelig ikke for meget.

Varm olivenolie op på en pande ved høj varme. Steg kødbollerne sprøde på alle sider, mens du hele tiden ryster panden og vender dem ofte, så de forbliver så runde som muligt. 

Når de er brunede, skruer du ned og hælder 2 dl tør hvidvin i den stadig meget varme pande. Lad alkoholen fordampe og læg så låg på og lad kødbollerne simre færdig i ca. 15 min.

Kog din valgte pasta al dente. Gem lidt af pastavandet.

Varm olivenolie op i en stor, dyb pande ved middel varme.  Når olien er varm, tilsætter du de hakkede hvidløg og chili. Steg ca. 30 sekunder og kom så kålen i Pas på, det kan godt sprutte en del. Steg kålen i 1 min, tilsæt piskefløde og rør godt rundt. Skru ned for varmen og lad kålen simre i fløden i 5-6 min, indtil kålen virker blød.

Smag til med salt og peber. Vend den afdryppede pasta i og hvis saucen virker for tyk, kan du tilsætte lidt kogevand fra pastaen.

Server retten med revet parmesan til - eller tilsæt det i panden, hvis hele familien kan lide parmesan!

Det er en dejlig let ret, som smager skønt - også på en hverdagsaften. Nogle  steder kan du købe din grønkål snittet, hvis du foretrækker det, og så er retten færdig på 45 min.

Ingredienser til 4 personer:
Kødboller:
500 g hakket svinekød  3-6%
ca. 1 tsk salt
1 æg
2 spsk hakket bredbladet persille
1 rød chili af dem, som du kan købe i supermarkeder - renset for kerne og fintsnittet - Jeg brugte 1 lille Praire Fire
ca. 1 spsk hvedemel
Olivenolie til stegning

Pasta med grønkål:
400 g pasta - jeg brugte penne
vand og salt til kogning.
400 g grønkål, som ribbes, vaskes og snittes
3 fed finthakket hvidløg
1 rød chili - finthakket
1½ dl piskefløde
1 spsk olivenolie

Ca 100 g parmesan - enten blandet i pasta - grønkålsblandingen eller serveret ved siden af
Gerne et godt italiensk brød, så du får alt saucen med!
Salt og peber

Æblesennep

Jeg er ved at drukne i æbler, så lige nu prøver jeg alt af, der giver mulighed for at få brugt mine mange æbler.
"Forær dog nogle væk" tænker du nok. Jeg har forsøgt, men alle, jeg kender, har æbler i overskud - enten deres egne eller dem, som de har fået foræret.

Indtil videre har mine drenge kunne smovse sig i æblegrød, æblekage og hygget os sammen i køkkenet med at lave nogle dejlige og lette æblegifler fra bloggen Lacucinanada.com. 

Det seneste skud på stammen er denne æblesennep:


Find 8 store, syrlige æbler og vask dem godt.
Fjern kernehuset og smid disse i en lille gryde. Dæk med vand, tilsæt brun farin og honning. Lad det koge igennem til en sirup.

Skær æblerne i smalle både med skrællen på. Skyl dem og læg dem i en anden gryde. Mal brune og gule sennepsfrø groft og tilsæt æblerne. Tilsæt ingefær og allehånde samt æbleeddike. Lad det koge ved lav varme, til æblerne er bløde. Rør rundt med jævne mellemrum.  Blend æblerne sammen med krydderierne og hvis det er for tynd, kog yderligere ind.

Si siruppen fra kernehusene for kerner og skrog over en ren skål. Lad det dryppe godt af. 

Nu blander du siruppen lidt af gangen i æble-sennep-mosen og rører det godt ind.
Smag hele tiden til med sirup og eddike, men husk, at smagen skal jævne sig 1-2 døgn for at smagene har blandet sig godt.

Vi spiste vores til langtidsbraisseret svineskank den ene dag og almindelig røget skinke en anden dag.

Æblesennep er også rigtig god at bruge i en sandwichbolle sammen med evt. rester af svinekød.

Hæld æblesennep på steriliserede rene glas og opbevar dem i køleskab i op til 1 uge. Du kan også fryse det i mindre passende portioner, så er det lige til at tage op, når du skal bruge det.

Det kan være rigtig svært at angive de præcise mængder af surt, salt, sødt og stærk, da meget af det afhænger af æblets karakter af syrlighed eller sødme.
Derfor er det nødvendigt, at du selv smager din æblesennep til: 
Skru op og ned for styrken af din æblesennep ved hjælp af sirup og eddike samt gennem forholdet mellem brun og gul sennepsfrø: I denne opskrift er forholdet 50% gule og 50% brune. Hvis du bruger flere gule end brune, får du en mildere sennep og ved flere brune end gule får du en en stærkere sennep.
Det er om at prøve sig frem og ramme det, som du selv bedst kan lide. Du kan også regulere det med blandt andet Colman´s gule sennepspulver eller din foretrukne færdigkøbte sennep.

Hvad bruger du alle dine overskuds æbler til?

Ingredienser til ca 500 g æblesennep:
Æblemos:
8 syrlige spiseæbler i smalle skiver med skræl- uden kernehuse - ca. 500 gram
1 spsk gule sennepsfrø
1 spsk brune sennepsfrø
1 tsk stødt allehånde
1 tsk stødt ingefær
2 spsk mild æblecidereddike (Den franske fra Urtekram)

Æblesirup:
Kernehuse fra æblerne
Vand, der dækker
4 spsk brun farin
2 spsk honning eller sirup

Ved tilsmagning evt ekstra sennep, eddike og sirup.

Okseköfte med ris og bulgur serveret med kikærter, aubergine og sivripeber i yoghurt.

Denne opskrift er virkelig god til at få kødet til at strække længere, minimere kødindtaget og ikke mindst få brugt nogle af de typiske rester af for meget kogt ris, quinoa, bulgur, bønner eller hvad du typisk lige har lidt for meget tilbage af efter aftensmaden. Jeg fryser det i mindre portioner, og når en opskrift lige kalder på f. eks lidt kogt ris, tager jeg denne rest ud af fryseren i stedet for at skulle koge en ny portion.


Vi fik ikke spist det hele, så der var også lige til drengenes madpakke i dag.
Ældstemanden har mulighed for at varme sin mad i klasselokalet, som råder over to mikrobølgeovne  - og han elsker at få "Varmemad" med og vi elsker at få brugt vores rester.
Så i dag bestod madpakken af köftene serveret med frisk tomat og en cremet ret med aubergine, kikærter og sivripebre. 

Köfte
Rør kødet sammen med krydderier, hakket persille, finthakket løg, fuldkornsbulgur, ris og æg. Lad det trække i køleskabet i min. 1 time.
Herefter formes de til 6-7 cm lange torpedoformede ruller, der steges i varm olivenolie i ca. 2 min på hver side.

Cremede kikærter, aubergine og sivri i yoghurt:
Kog udblødte og skyllede kikærterne møre i vand eller bruge de økologiske kikærter på dåse. De skal så skylles og dryppe af. 

Skær auberginen i tern. Rens sivripebrene og skær dem i smalle ringe. 

Hæld et lag olivenolien dyb pande og varm det op ved middel varme.
Når det er varmt, kommer du aubergineternene i og steger under omrøring. De suger hurtigt det meste af olien, men når de er ved at være møre, smider de en stor del af det igen, som du så kan tage noget fra, hvis du foretrækker det. 

Når auberginerne begynder at skille olien ud, kommer du sivripebrene i og steger ved lav varme, til de er bløde og møre. 
Nu er det tid til af komme de afdryppede kikærter i og stege dem med under omrøring, så de er helt varmet igennem.

Rør yoghurten jævn sammen med knust hvidløg. Fortynd den evt. lidt vand/mælk. 
Hæld dette i panden. Bland grundigt og varm igennem, men det må endelig ikke koge, for så skiller yoghurten.
Smag til med salt og peber og server varm med köftes og en frisk salat. 


Ingredienser:
Köfte:
500 g hakket oksekød
150 g kogte ris
150 g kogte fuldkornsbulgur - eller hvad du har af rester i samme kategori!
1 tsk stødt allehånde
1½ tsk ristet og stødt spidskommen
1½ tsk stærk paprika
2 spsk hakket persille
2 finthakkede løg
1 æg
1½ tsk salt
friskkværnet peber.

Cremede kikærter, aubergine og sivri:
400 g kogte kikærter - kan erstattes af samme mængde fra dåse.
300 g aubergine i tern
250 g rensede sivripebre i ½ cm skiver
3 dl tyrkisk ell. græsk yoghurt 10% evt blandet med lidt vand.
3-4 fed hvidløg - efter smag.
God olivenolie, da det er smagsgiver til retten
Salt og peber


Burmesisk kokossuppe med torsk og rejer

Jeg havde taget noget torsk fra Hjerting ud af fryseren. Torsken er selvfølgelig ikke økologisk, da den jo trives frit i de store have og bælter. Den var købt i Gårdbutikken som et særligt tilbud og røg lige hjem i fryseren til en senere lejlighed. Og det var så i går.

Jeg havde gået og puslet lidt med tanken om noget indisk fisk, men tiden løb fra mig, da jeg sad og forsøgte at finde ud af, hvad en cupcake egentligt er for en fisk. Jeg interesserer mig overhovedet ikke for kager, men da jeg er med i Madbloggerudfordringen, hvor jeg har fået æren af at skulle arbejde med en  opskrift fra Cupkageriget, måtte jeg jo hellere lave lidt research ;-)

Aftensmaden blev så i stedet en nyfortolkning af en burmesisk kokossuppe baseret på fisk.

De fleste ingredienser havde jeg i fryser, køleskabe og krydderihylde undtagen bambusskud og forårsløg. Dem sprang jeg så let hen over og erstattede det med, hvad jeg havde i stedet for: 1/2 hvidkålshoved og 1 porre. Se, så blev resterne også brugt!

Skær fisken i store tern og læg dem i en gryde.  Skær den nederste halvdel af en stilk citrongræs i skiver og gem resten. Skræl ingefær og skær den groveste  halvdel i skiver. Læg disse to ting ned til fisken.


Kog noget vand op i en elkedel, hæld over fisken, så det dækker. Tilsæt 1/2 tsk salt og lad det simre i 4 min under låg. Tag gryden af varmen og lad fisken stå og trække i fonden i en 1/2 time - stadig under låg.

I mens snitter du så toppen af citrongræsset, chili, hvidløg, ingefær og løg. Det behøves ikke at være superfint snittet, for bagefter kommer du alt sammen i en blender eller foodprocessor og hakker til en pasta.


Varm olien op i en stor gryde eller dyb pande ved middel varme. Når olien er varm, tilsætter du pasta samt gurkemeje under omrøring.
Nu skal du hele tiden passe på, at det ikke brænder på, men varme skal der til for at få smagene til at udvikle sig. Rør ind i mellem og hvis det begynder at hænge fast på bunden, så sprøjt lidt vand over. Det kan du gøre flere gange undervejs, men hver gang kun lige et par strint med fingrene.
Efter 10 min bør pastaen have blandet sig og dit køkken dufter skønt.

I mellemtiden har du så også snittet et halv hvidkålshoved i strimler på ca 1 cm.
Undlad at bruge de tykke ribber. Gem dem i fryseren til en anden gang suppe.
Rens og snit 1 lille porre i fine skiver, hvor du så deler ringene fra hinanden. 

Si fiskefonden fra i litermål. Den blandes nu med vand, til du har i alt 7 dl. væde. Rens fisken fra skiverne af citrongræs og ingefær og gem den.

Væden kommes så i gryden til den stegte pasta sammen med rejepasta og fiskesauce. Lad rejepastaen opløse sig ved jævn varme i ca. 5 min.
Hæld kokosmel ved og bland godt. Smag til med salt.
Kom så hvidkålen i, læg låg på og lad det simre i 15 min under låg. Tag låget af og lad suppen koge lidt ind, men ikke for tyk.

Når kål og suppe har den konsistens, du ønsker, kommer du en fintsnittet porre i sammen med fisken. Lad det simre i ca 4 min, kom så rejer i de sidste 2-3 min.

Undervejs har du tilberedt nogle glasnudler efter pakkens anvisning - som jeg har erfaret man sjældent skal tro på.

Læg nogle nudler i bunden af en suppetallerken/skål og hæld suppen over og server således portionsanrettet.


Lad det gerne ledsages af tilbehør som citron - eller lime både, hårdkogte æg, frisk koriander, chiliolie og forårsløg sammen med ekstra nudler.
Så kan man selv bestemme, hvad man vil have til.

Suppen er stærk og fyldig. Den smagte virkelig godt og mættede fint. Af denne portion blev vi alle 4 mætte og der var til mandens madpakke i dag.


Ingredienser:
Fond:
400 g torsk
2,5 cm skrællet ingefær i skiver
1/2 stilk citrongræs i skiver - den grove ende
1/2 tsk salt
ca 7 dl kogende vand

Pasta:
- blendes -
5 fed hvidløg
2,5 cm ingefær
½ citrongræs - toppen fra den første
1 stort løg
1-2 røde chili, renset for frø - afhænger af chiliens styrken og din smag. Jeg brugte 2 hele Indian Cobra Chili, som er hotte. Husk at kokosmælken tager meget af styrken.

-Pasta blandes på panden med:
4 spsk jordnøddeolie
1 tsk gurkemeje

Suppe:
7 dl fiskefond blandet med vand
1 ds kokosmælk
1 tsk rejepasta
1 spsk fiskesauce
350 g snittet hvidkål
1 fintskåret porre
125 g rejer.

Tilbehør:
Citron - eller lime
4 hårdkogte æg
koriander
chiliolie
1 pakke risnudler.

Blomkål og kartofler i indiske krydderier

Blomkål er en grøntsag, som vi holder meget af her i familien - dog kun, når den stadig har en vis sprødhed.
Denne gang skulle den sammen med kartofler udgøre hovedbestanddelen af dagens aftensmåltid:


Opskrift til 4-6 personer som tilbehør: Blomkål og kartofler i indiske krydderier:

Ingredienser:
Krydderiblanding:
1 tsk chili pulver - eller efter smag.                                                
2½ tsk koriander - ristet og stødt
1½ tsk spidskommen – ristet og stødt                 
1 tsk gurkemeje                                                 
1 knivspids asefoetida (valgfri)                            
2 spsk vegetabilsk olie – jeg bruger rapsolie 

Øvrige ingredienser:
9 middelstore kartofler i 2 cm tern                                    
1 blomkål renset og delt i små buketter – ca 600 g
3 store tomater skåret i både                              
3 spsk afdryppet yoghurt.                                  
1 dl vand - nok til at dække bunden.
4 spsk hakkede grønne korianderblade.Salt og friskkværnet peber.

Fremgangsmåde:
Del blomkålshovedet i små buketter og læg dem i iskoldt vand i 30 min. og lad dem derefter afdryppe godt.
Skræl kartofler og skær i 2x2 cm tern. Læg også disse i vand i 30 min. Det fjerner noget af stivelsen.
Skær tomater i både og mål krydderierne op og stil parat i små skåle. 

Varm olie op i en wok eller stor sauterpande ved middel varme. Når olien er varm, kommes krydderierne i og blandes godt ind i olien. 
Kom kartoffelternene i efter 1 minut og vend dem ind i olien, til de er helt dækkede.
Herefter kommes blomkålsbuketterne i og vendes godt rundt. Tilsæt salt og lidt vand.
Læg låg på og lad det simre i 15 min under jævnlig omrøring.
Når kartoflerne er møre, kommes yoghurt i -  en skefuld af gangen. Rør den ene skefuld yoghurt helt ud, før du tilsætter næste. Yoghurten skal helt absorberes i olien, så det ikke skiller. Kom til sidst tomater og hakket korianderblade i og stegt endnu 1 minut. Nu skulle kartoflerne være møre og blomkålen stadig have bid. Ellers skal det have lidt længere tid.

Jeg valgte at servere denne blomkål sammen med en koriander - myntechutney samt små koftas af hakket oksekød blandet med bl.a. garam masala, ingefær, hvidløg, chili og yoghurt.

Hvis du vil holde en kødfri dag, vil retten sagtens kunne suppleres med kogte linser, kikærter eller andre proteinholdige bønner.