Laks med grøn blomkål i kokos-tomatsauce

Kreativiteten ved køkkenbordet er begrænset af årets første efterårsforkølelse.
Men med en forkølelse, ondt i hals og hoved er der ikke noget bedre end en varm indisk gryde med krydderier og chili, så maden ikke bare smager som stikke tungen ud af munden.


Som altid forberedte jeg krydderierne og fik hakke - og snittearbejdet overstået, før selve tilberedelsen går i gang.
Nogle af smagsgiverne var denne gang brune sennepsfrø, gurkemeje, koriander, bukkehornsfrø, små røde chili, karryblade og godt med løg.


Og så tamarind:
Tamarind kommer fra tamarindtræets frugter, som er nogle lange bælge, som indeholder nogle store hårde kerner og frugtmasse. Det er frugtmassen, som bruges.
Dette er en koncentrat, som fandt jeg på en tur gennem nogle af de etniske grønthandlere, der ligger i området omkring Hovedbanegården og Øksnehallen. Forretningerne er gemt væk og du spotter dem ved at se deres opstillede kasser med grønt på fortorvet. Når du leder efter en indgang til butikken, ser du ned af en smal trappe og lige nedenfor et kasseapperat. Butikken ser ikke ud af meget.
Men når du først har vovet dig derned, afslører der sig sand en labyrint af smalle, snirklede gange, hvor krydderier, linser, bønner, ris, mel, brød, kød, fisk, vaskepulver, hårfarvemidler, vandpiber, køkkenudstyr og grønt gemmer sig i blandet med en million andre kendte og ukendte ting - jeg kan få timer til at gå med at snuse samtlige hylder og kroge igennem.
 


Koncentraten er lige til at bruge, mens tamarind i blokke skal lægges i blød i meget varmt vand og blødgøres - gerne masseret med hænderne, til det har en konsistens af en tyk pure. Derefter skal du så presse tamarindmassen gennem en si, så de hårde kerner og de grove fibre ikke kommer med.
Tamarind har en syrlig og frugtagtig smag, som passer godt til de stærke krydderier. Nogle siger en smag af syrlige blommer og lime, men jeg synes også, at der er en let røget smag iblandet.
I nødstilfælde vil jeg anbefale, at du bruger lidt Worcestershire Sauce, hvor tamarind er en af de mest smagsgivende ingredienser sammen med krydderier, eddike, sukker og salt. 

Så videre til tilberedelsen:

Du kommer olie i en god varm sauterpande, wok eller stor gryde og varmer det op ved middel varme: Når olien er gennemvarm, men ikke rygende, kommer du de brune sennepsfrø i. Så snart de popper, kommer du karryblade og bukkehornsfrø i. De steger så ca. til de er ristede, men endelig ikke brændte.

Skru ned for varmen og tilsæt de hakkede løg og chili. Steg dem klare ved lav varme, så de er bløde, gennemsigtige, men ikke brune.


Så kommer du gurkemeje, koriander og finthakket grøn peberfrugt i. Steg det i 2-3 min ved lav varme. Tomater og tamarind kommes i, blandes godt sammen med krydderier og løg. Steg det til det begynder at boble i overfladen. Nu kommer du kokosmælken ved, rører godt rundt og lægger låg på.

Lad det nu koge i ca. 15 min, til det tykner og smagen blander sig.

Imens kan du klargøre det sidste:


Et halvt stort blomkål - her et grønt - deles i buketter. De største skæres på langs, så alle har nogenlunde samme tykkelse.


Laksen skæres i store tern, som drysses med salt og limesaft.

Efter de 15 min. lægger du blomkålen i den nu cremede sauce og vender det i. Læg låg på og lad det dampe i 5 min.

Så kommer lakseternene ved, vend dem forsigtigt i saucen og igen lægger du låg på: Lad laksen simre i ca 4-6 min, til den er mør, men ikke hård.

På denne måde skulle du ende op med blomkål, der stadig har bid, laks, der er blød og velsmagende samt en fantastisk - ikke speciel stærk, men krydret rød sauce.

Server den med hvide basmatiris og en chutney efter eget valg. Anden fast fisk kan også bruges til retten.


Ingrediensliste:
500 g laks i store tern - uden skind og ben
400 g blomkål i buketter af samme tykkelse
150 g grøn peberfrugt i små tern
3 løg i tern
4 små røde chili nittet åbne i den ene side

1 tsk brune sennepsfrø
20 karryblade
1 ml. bukkehornsfrø
1 tsk gurkemeje
2 tsk ristet og derefter knuste korianderfrø

2 ds hakkede og flåede tomater med væde (800 g)
4 dl kokosmælk fra dåse
1½ tsk tamarindkoncentrat eller 2 spsk udblødt tyk tamarindvæske

2 spsk solsikkeolie
salt, peber
citronsaft af ½ citron.



S´more eller s´meaches - Grillede marshmellows med fersken

Min søde søster, der bor i USA, har det med at forkæle os med pakker med diverse lækkerier.

Denne gang blev vi begavet med en pose kæmpestore marshmellows, grahamcrackers og økologisk chokolade 80% samt opskriften på deres helt egen form for S´mores: S´meaches....

S´more er en sammentrækning af Some More og S´meaches en sammentrækning af Some More Peaches.
Den oprindelige S´more blev vist nok opfundet af nogle amerikanske pigespejdere og optrådte første gang på skrift i 1927. Her bliver de dog lavet over et rigtigt lejrbål. I USA har man en fast årlig dag d. 10. august: National S´mores Day.

Vores første skridt på vejen til at lave S´mores og S´meaches var at finde nogle passende grene - så lige som muligt - og klippe dem til.
Sørg for, at grenene ikke er giftige - vi brugte æblegrene, for så fik vi også lige plukket nogle æbler.


Manden min tændte op i Weberen, og den lunede godt på den efterårskolde, men tørre søndag. Det er bedst med et rigtigt bål med levende flammer, men vi har ikke lige en bålplads, så det blev weberen.

Så blev ingredienserne fundet frem:



















Fersknerne blev skåret i tykke skiver, kiksene blev delt i to og chokoladen hakket groft.

Udstyret med hver sin æblegren påsat en kæmpe marshmellow, blev de tre drenge sat til at rotere grenene over de glødende kul. Det kræver lidt øvelse.

Erfaring: Grenene med marshmellows skal rotere hele tiden og ikke for tæt på gløder eller ild: En blev dyppet i aske, en anden gik op i flammer, mens den tredje forløb nogenlunde. De første blev spist uden fersken og kun med chokolade på grahamskiksene.


Efterhånden gik det bedre: Søster havde heldigvis sendt os en stor posefuld marshmellows, så vi kunne øve os.

Når marshmellows er brune uden på og bløde indeni, er det tid at handle:


Den grillede marshmellow lægges på den halve kiks med chokolade, ferskenskiven ovenpå og toppet med den sidste halve kiks.

Og så er det bare at nyde høsten af indsatsen:


I følge de arbejdssomme drenge var udgaven med fersken den bedste - stadig sød, men blandet af et element af syrligt.

En rigtig hyggelig eftermiddag foran den varme grill og i godt selskab!

....Og det er en rigtig god ide at have en våd vaskeklud i nærheden, når du skal trække de stegte marshmellows af pindene - og tage billeder samtidig :-)

Sandwichbolle med tunfyld til madpakken

Den værste madpakke, som jeg har set, var 2 leverpostejsmadder og 2 spegepølsemadder pakket ind i madpapir. Rugbrødet vendte enderne nedad og stod i en bue opad. Leverpostejen lignende noget, der havde været udsat for et jordskælv og spegepølsen vil jeg af hensyn til dig slet ikke fortælle om.
Da forældrene blev spurgt, om de ikke kunne gøre noget ved det, var forklaringen, at de hver søndag smurte madpakker til deres 3 børn for hele ugen, pakkede det i smørrebrødspapir og ....frøs det!!! Hver aften tog de så 3 madpakker op, lagde til optøning på køkkenbordet og så kunne ungerne jo selv gribe en, når de skulle af sted.

Madpakken er den "kærlige" hilsen hjemmefra!!!!



Jeg har valgt at lave madpakker, som blot skal lægges sammen om morgenen:

Bollerne bliver bagt hver 14. dag og lagt i en pose i fryseren. Hver aften tager jeg 2 op, lægger i en ny pose (som genbruges dagen efter) og lader dem ligge til optøning på køkkenbordet: Hvis jeg ligger dem i køleskabet, bliver de hurtigt hårde. Fidusen ved madpakkeboller er, at de skal være flade: Efter at have formet bollerne, ruller jeg dem til en tykkelse af 2 cm med en kagerulle. Hvis de er for høje, er de svære at bide over og hurtig virker for bastante for børnene.

Salaten til bollerne er forberedt ved indkøb: Jeg vælger altid salat med løse blade og af god kvalitet dvs. ikke med for mange transportskader, da knækkede eller maste blade er det, der får salaten til hurtigt at rådne. Jeg brækker forsigtigt alle bladene af salaten og lægger det i iskoldt vand i en stor skål i ca 15 min. Herefter tager jeg det forsigtigt op og ryster det værste vand af. Salaten kommer i min store salatslynge og slynges godt fri for vand. Vandet hældes ud af salatslyngen og låget kommer på. Hele salatslyngen med salaten i kommer ind på en hylde i køleskabet, hvor den har sin faste plads på nederste hylde - lige over grøntsagsskuffen. På den måde har jeg frisk salat til i hvert fald en hel uge.  Billedet viser salat, som jeg skyllede og slyngede for 6 dage siden:








Da børnene var mindre, fik de altid rugbrød og gnavegrønt med i madpakken suppleret med et lille bæger med hasselnødder, valnødder og mandler.
Rugbrødsmadderne er ikke så gode mere: Skoledagen er travl og koncentreret. Tiden til spisning bliver alt for ofte forkortet af engagerede lærere, der glemmer tiden og fortsætter undervisningen ind i spisefrikvarteret. Når ungerne endelig slippes fri, skal maden spises i en fart, for de skal jo også lige nå ud og spille bold i frikvarteret.
Her fortæller mine drenge, at det er meget lettere med en stor sandwich end sidde at skulle pakke mange små madder ud.

Følgende er et eksempel på hurtig produktion af madpakker:


Aftenen før det skal bruges til madpakken, forbereder jeg fyldet: Her brugte jeg til 2 store sandwich: 15 hakkede, sorte oliven, 1 spsk små kapers, 1 tsk finthakket løg og saft af en tyk skive citron. Ud over det bruge jeg en dåse god tun i vand, der dryppede godt af, mens jeg hakkede løg og oliven og rørte en dressing af: 1 spsk Hellmann´s Real mayonnaise røres sammen med 2 spsk yoghurt Naturel 10 %, salt, peber, 2 tsk citronsaft og i dette tilfælde 1/4 tsk citronchili, som jeg fik lyst til at prøve, fordi jeg havde købt det på Høstmarkedet hos Aarstiderne. Det kan selvfølgelig udelades, men gav en fantastisk syrlig-hot smag.

Dressingen blev grundigt rørt sammen og tilsat løg, kapers og oliven. Det blev vendt godt sammen, før den godt afdryppede tun delt i flager kom i og vendt sammen.


Her er salaten anrettet i en glasskål og pyntet til ære for dig, kære læser, men det er nok bedst at lægge den i en skål med låg på og ikke pynte den.

Tidligt næste morgen flækkes to boller, smøres let med Hellmann´s mayonnaise på bund og top - kun lige nok til at holde på fyldet og forhindre bollen i at blive gennemfugtet af fyld og salat.

Bunden beklædes med salatblade fra salatslyngen. Tunsalaten lægges ovenpå og tomat og agurk i mindre stykker (så er de nemmere at spise uden kniv og gaffel) kommes ovenpå.


Så er det bare at komme toppen på.

Kender du de der papirlommer, som typisk følger med kebabs og burgere?
Jeg har købt 2000 af slagsen i største model i Metro. De er praktiske at lægge bollerne i, for når børnene spiser, taber de ikke fyld, tomat eller agurk ud over sig selv eller bordet, men det falder ned i lommen.

Når bollerne er lagt i papirslommerne, pakker jeg dem ind i film og lægger dem i en god madkasse, så de ikke bliver klemt og mast gennem dagen. Husk at lægge en serviet øverst i madkassen, så ærmet ikke skal bruges ;-)

Så skrælles der lige et par gulerødder eller andet gnavegrønt- her hvide - og et lille bæger med låg fyldes med nødder og mandler. Det er til de små frikvarterer, hvis den lille sult melder sig.

En af de bedste inspirationer, som jeg har fået i lang tid, er Kirsten Skaarup´s nye bog: "Den lille grønne for madpakkespisere"
Jeg kan kun anbefale, at det bliver grundbogen for madpakkesmøring til børn! Nogle af opskrifterne er måske mere velegnet til voksne eller ældre børn, som har mulighed for at køleskab, spise ved et bord med kniv og gaffel, men der er også rig inspiration til madpakker til mindre børn.....Og det bedste ved det hele er, at vi nedsætter mængden af kød, som vores børn indtager og undgår diverse færdigkøbte leverpostejer, spegepølser og lign. med et hav af tilsætningsstoffer.

Nu er vi ikke vegetarer og jeg vil gerne have, at mine drenge får fisk med i madpakken ind i mellem,  så jeg supplerer bare med mine egne ideer. 

Spidskål med gul krydderi

Spidskål er en skøn form for kål. 

Selv de fleste, der påstår, at de ikke kan lide kål, spiser denne kål.
Spidskål fås i grøn og rød udgave, som de kaldes, men de er nærmere mere lilla eller hvide.

Jeg har endnu ikke set en gul udgave, så det tænker jeg, at jeg vil prøve at lave: Ikke med genmanipulation eller krydsbestøvning, men med en af naturens egne farvegivere: Gurkemeje

Jeg valgte - som altid - at klargøre de ingredienser, som jeg skulle bruge:


Snittet halvt spidskål uden stok, hakket rødløg, fintsnittet grøn chili, sennepsfrø, gurkemeje, chilipulver og citronsaft samt rapsolie.

Rapsolien varmes op ved middel varme. Når den er helt varm, kommer de brune eller gule sennepsfrø i.


Når de popper, flækker skallen og de giver lyde fra sig. Det skal helst kun tage et par sekunder, ellers kan det blive bittert. 
Straks kommer de hakkede rødløg ved og de steger klare og bløde, men ikke brune. Skru så lidt ned.

Derefter kommer frisk hakket chili, chilipulver og gurkemeje ved og det hele steger nu under grundig omrøring i 3-4 min. 


Nu kommer kålen og salt ved. Det vendes godt ind hele tiden og steger i 3 min. Hvis det er ved at brænde på, må du tilsætte lidt vand, men prøv at undgå det, da kålen selv vil afgive noget væde.

Efter 3 min. lægger du låg på og lader det simre i små 10 min. til der stadig er bid i kålet og det ikke er slattent.

Når det er færdigt, hælder du citronsaften ved og vender rundt. Voila: Gulkål!


Det er en hurtig og smagsfuld ret, som du kan servere til næsten alt - eller som selvstændig ret med veggiedeller, tomatchutney og ris  


Ingrediensliste:

½ grønt spidskål befriet for stok og snittet
1 lille hakket rødt eller almindelig løg
½ grøn chili uden kerner og hakket
1/4 tsk brune eller gule sennepsfrø
1/2 tsk gurkemeje
1/4 tsk chilipulver (Smag til efter eget temperament)
1/4 - 1/2 tsk salt.
1 spsk citronsaft.

Til stegning: 2 spsk rapsolie


Hvid fisk i peberfrugt-tomatsauce med kapers og grønne oliven

Denne ret er en gammel klassiker fra en boks med opskriftskort, som vi abonnerede på, før internettet blev hver mands eje. Men på travle dage kommer nogle af disse kort stadig i brug. Ud af de over 500 kort, er der vel 4-5 stykker, som vi benytter med jævne mellemrum - sikke et spild af penge!!! 
Denne opskrift er efterhånden overskrevet med så mange rettelser, at den snart ikke ligner den originale mere: 


OPSKRIFT: Hvid fisk i peberfrugt-tomatsauce med kapers og oliven
Ingredienser:
1 gul peberfrugt i tern
1 rød peberfrugt i tern
2 grønne sivrichili eller 1 grøn peberfrugt i tern
2 middelstore løg i tern
2 spsk olivenolie til stegning
800 gram solmodne tomater eller 2 dåser økologiske hakkede tomater
2 små røde chili eller 1 stor mild + cayennepeber
75 g små kapers
100 g grønne oliven i skiver
salt og peber
600-800 g hvid fisk - torsk, ising, sej, tykke skrubber, rødspætter eller lign.
saft af ½ citron
½ tsk. salt til at drysse med - gerne fint salt.
Båndpasta eller ris.

Fremgangsmåde:Start med at forberede det, som skal snittes, inden fisk, kød eller æg tages frem.
Rens og skær peberfrugt og sivrichili i tern. pil og hak to middelstore løg i fine tern.
Skær grønne oliven i tern og mas de små kapers let. 
Rens de små røde chili for frø og snit dem fint. (Jeg bruger nogle fra min egen avl, som er rimelig hotte, men hvis du bruger de hollandske, som man typisk kan få fat i, så brug en renset i tern. Du kan altid spæde op med mere eller et drys cayennepeber efter smag.)

Tag en pande med låg frem. Varm ca 2 spsk olivenolie op i panden ved jævn varme. Når olien er varm, kommes løgene i og de steger klare under omrøring, men de skal ikke brune. Skru lidt ned. Kom de 2 slags peberfrugt i og vend godt rundt. Lad det stå og simre i 5 min under låg, til peberfrugterne er lidt bløde og dufter.

Flå og hak 800 gram solmodne tomater (eller brug 2 dåser økologiske hakkede tomater) Tilsæt tomater og de skårne oliven og kapers samt de fintsnittede røde chilier. Læg låg på retten og lad den stå ved svag varme og simre i 15-20 min, så konsistensen bliver lidt tykkere og smagene blander sig. Smag til med salt, peber og evt. mere chili.

Mens saucen simrer, ordnes fisken: Tør filetterne på begge sider og drys så med lidt salt og saft af en halv citron - også på begge side. Lad den trække i min. 10 min. Tør dem atter og skær dem i mindre stykker


Når saucen er kogt lidt ind og peberfrugt er mør, kommes fisken oven på saucen. Hæld noget sauce over fisken og læg låg på igen. Lad retten stå ved lav varme i 6-10 min afhængig af fisken tykkelse. Fisken er færdig, når den flager let, når du stikker med en gaffel. 

Jeg serverer retten med friskkogt båndpasta til, men den kan også serveres med gule ris, hvis det foretrækkes.

Denne ret er en god, hurtig måde at få sund mad i hverdagen: Snit det grønne om morgenen eller dagen før og stil det i køleskabet, indtil du skal bruge det. Så kan du nå at lave aftensmad på 30 min dagen efter.
Nogle gange, når jeg har overflod af peberfrugter, laver jeg saucen helt frem til der, hvor fisken skal i. Den fryser jeg så og tager den ud dagen før, vi skal have retten. Ja, så er der lige pludselig aftensmad på 20 min.

Fastfood, but not fatfood: Kylling med broccoli, krydderier og peanuts


Jamen dog - indslagene i denne tid bærer virkelig præg af, at de sidste 14 dage har indeholdt en fortravlet og uforudsigelig hverdag.

Så - alt i alt - nyt arbejde fylder ekstremt meget, og jeg glæder mig til, at også dette arbejde kan passes ind i mit privatliv, så der igen kommer rum til fordybelse i familie, oplevelser og madlavning.

Men mad skal vi jo have:

Denne ret er igen "En af de der", men smagte skønt og bliver med garanti gentaget her i huset.


Billedet viser de fleste ingredienser: Miso Soup Paste - kan erstattes af soja, 500 g broccoli og 2 spsk usaltede jordnødder. Her ud over består retten i al sin simpelthed af  2 fed hvidløg, 2 små små røde chili, 2 spsk revet kokospure. Kødet var 400 g kyllinginderfilet.

Jeg varmede 2 spsk rapsolie op i min sauterpande - du kan også bruge din wok eller en større gryde.
De finthakkede hvidløg og de hele små røde chili kom i olien og det simrer i kort tid.

Kyllinginderfiletterne i mundrette bidder blev nu tilsat, krydret med salt og peber og brunet.

Da det var brunet fint, kom jeg blanding af kokospure, vand og gurkemeje ved.  Det blev rørt ind og misoen tilsat sammen med de hele jordnødder. Til sidst tilsatte jeg stokken fra broccolien, som var skåret i mindre stykker.


Det simrede uden låg i ca. 5 min, til kyllingen var næsten færdig. Smag til med peber og salt samt evt mere chili. Du kan også tilsætte 1-2 spsk rosiner på nuværende tidspunkt, hvis du ønsker lidt sødme.


Broccolibuketterne skåret i mindre stave blev lagt oven på herligheden. Låget kom på, og nu dampede det i  3 minutter til der stadig var bid i  for lang tid, da der lige var noget, der skulle ordnes.

Retten blev serveret med hvide kogte jasminris samt sambal oelek ved siden af.

Ingrediensliste:
500 g brocolli delt i store flækkede buketter og stokken skåret i smalle skiver
1 ps (15 g) miso soup paste ell. 1½ spsk soja
2 spsk usaltede hele jordnødder uden skal
2 fed hakket hvidløg
2 små røde chili
2 spsk revet kokosnøddepure opløst i 2 dl varmt vand
½ tsk gurkemeje rørt i opløst kokospure

400-500 g kyllinginderfilet i mundrette bidder
salt og peber

Hvide, kogte jasminris og sambal oelek samt evt. 2 spsk rosiner.

Rødt spidskål med æbler og selleri med svinekotelet

Et yndigt lille rødt spidskål ligger og kalder på mig fra grøntsagsskuffen og æblerne falder fra træet hurtigere end jeg kan nå at samle dem op.

Oh jo, sikke en overflod af lækre råvarer efteråret byder på!!!


Jeg delte det lille spidskål og skar den ene halvdel det i kvarte. Den anden halvdel kom tilbage i køleskabet. Stokken blev skåret væk og kålet snittet fint. Det grønne æble fik fjernet kernehuset og skåret i tern. Jeg hældte lidt citronsaft over, for at undgå, at det blev brunt.

I fryseren havde jeg nogle fine stilke fra et meget frisk knoldselleri, som jeg havde købt for noget tid siden. Jeg fryser altid toppen delt i stængler og blade, som jeg så bruger til suppe, kartofler i den kedelige vintertid og ikke mindst til en god langtidssimret tomatsauce. De fine stilke blev snittet fint, mens de var frosne - det er næsten lettere end hvis de er tøet op. Jeg brugte 4 små stilke.

Jeg forberedte en dressing af ½ dl. æbleeddike og 1½ dl koldpresset rapsolie, som blev blandet godt med salt, peber og 1 tsk bornholmsk sennep uden dild, men med sødme. Dressingen blev først hældt over ved servering, hvor salaten blev vendt sammen.


Ved siden af salaten, skulle det kødhungrende folk jo have noget:
Jeg brugte svinekoteletter, som jeg selv skar ud fra en hel svinekam i den ende, hvor der er noget fedtmarmorering. Koteletterne blev skåret ud i 2,5 cm tykkelse, da mindre hurtigt vil resultere i tørre koteletter efter stegning.
Denne gang valgte jeg blot at gourmetsalte koteletterne med 1 knivspids fint salt drysset på hver side og stille dem i køleskabet i 30 min.

Da de 30 min var gået, varmede jeg min nyanskaffet støbejerns grillpande op.
Inden koteletterne kom på panden, blev de tørret rene for saltet og sprayet med olie. De stegte 3 min på den ene side, til de let slippede panden. Drysset med salt og friskkværnet peber blev de vendt og fik 3 min. på den anden side og blev taget af. Prøv dig frem efter den tykkelse, dine koteletter har! De skal være faste men stadig fjedrende,, når du prikker til dem med fingeren. Ikke som din kind, men din hage - afhængig af individuelt fedtlag;-)

Jeg skruede ned for varmen og efter lidt tid kom jeg 2 spsk smør på og lod det bruse op. Et lille hakket løg kom ved og brunede med. Gradvis tilsatte jeg i alt 1 dl æblecider og lod koge ind. Cider, smør og løg stod og simrede og til slut tilsatte jeg 1 tsk æbleeddike, salt og peber og lod eddiken dampe af. 


Det kan godt være, at en grillpande ikke har godt af at blive brugt til at simre i, men hold da op, hvor smage det godt. Den eneste kritik var, at der ikke var sauce nok, så næste gang må jeg prøve at lave lidt mere uden at give køb på den gode smag! Salaten var også et hit og koteletterne dejlig saftige og møre.

Ingrediensliste:
Spidskålssalat til 4 personer:
½ lille rødt spidskål (eller grønt)
1 syrligt, grønt æble (eller rødt, hvis grøn spidskål)
Lidt citronsaft fra ½ frisk citron (Husk at fryse skallen til senere, hvis økologisk)
4 tynde stængler fra Selleritop (el. 1 lille stængel blegselleri fra midten)

Dressing af:
½ dl æbleeddike
1½ dl koldpresset rapsolie
1 tsk sødlig sennep uden dild f. eks. Bornholms
salt og peber

Sauce:
1 lille hakket løg
2 spsk smør
ca. 1 dl æblecider
1 tsk æbleeddike
salt og peber

Kød
4 koteletter á 2,5 cm tykkelse
fint salt til gourmetsaltning
olie på sprayflaske

Tilbehør:
Vaskede, kogte kartofler med skrællen på.



Rødbede - gulerodsdeller - En lille gave fra Haver til Maver

Mindstemanden fordriver en del af sin skoletid på Krogerup Avlsgård i Humlebæk. Her har klassen deres skolehave tilknyttet Haver til Maver.
Projektet har kørt i mange år efterhånden og er en fantastisk ide. Børnene lærer respekt for naturen, følger årstidens gang og lærer at dyrke økologiske grøntsager med naturgødning og insektvolde.
De undersøger med alle sanser: De ser, de lugter, de fryser, de sveder, de smager! 
Sidste gang Mindstemanden var på Krogerup, kom han stolt hjem med sin høst: 100 g pastinak og gulerødder og 100 g rødbeder og 3 stilke glatbladet persille. Ikke meget at gøre godt med, men bruges og smages skulle det. Og det blev til nogle lækre, krydrede frikadeller:


Opskrift: Rødbede- Gulerodsdeller ca 7 stk.
Ingredienser
100 g fintrevet rødbede
100 g fintrevet pastinak - og gulerod
100 g mosede kogte kartofler
1 cm revet ingefær
1 lille hakket grøn chili. 
1/2 revet løg 
1/2 tsk salt 
1/2 tsk garam masala
Grammel til pudring ca 1-2 spsk.
Friskkværnet sort peber
Rapsolie til stegning

Fremgangsmåde:
Kog kartoflen mør og mos den. Lad den afkøle. Skræl og riv alle grøntsagerne fint. Riv ingefæren fint. Rens og hak den grønne chili. 
Kom lidt rapsolie i en gryde ved jævn varme og når det var gennemvarm, kommes ingefær, løg og chili i. Lad det sautere i 2-3 min, til det dufter, men ikke er blevet brunt. 
Kom de revne grøntsager i sammen med salt og peber. Vend det godt sammen og steg, til al væde er væk. Kom garam masala i og rør det godt ind. Tag gryden af varmen og bland de mosede kartofler i. Smag til med salt og peber!


Form 7 små flade deller af "farsen" Vend dem i Besanmel. Besanmel er en kikærtemel. Det hedder også Gramflour og kan købes mange steder bl.a. hos din etniske grønthandler. Almindelig mel eller rasp kan også bruges.

Varm ca. 1 cm olie op på en lille pande og lad det blive godt varmt.
Læg dellerne på panden 3 og 4 ad gangen og steg dem ca. 2 min på hver side - Pas på, at de ikke brænder på, men varmen skal være høj nok til at der dannes en skorpe, før de vendes. Når de har skorpe på begge sider, skrues der ned for varmen og de steger færdige i ca 5 min.

Rødbede-gulerodsdellerne kan smøres med en klat tyrkisk yoghurt med agurketern og drysses med hakket persille. 


Rester redder dagen....og fremtiden.

Kender I det - maden er købt ind og planlagt i forhold til, at tiden var til at lave det efter arbejde.
Men syge kollegaer, uventede opgaver og telefonopkald halvvejs ude af døren, kræver, at du bliver.
Hjemme venter sultne børn, som har været eller skal til svømning og fodbold skal have noget sundt i maven efter sport og lang dag i skolen.
Den planlagte menu må vente og jeg ser mig om i køleskab og gemmer efter alternativer.

Og hvilken overflod, der dukker op: Resten af en 1600 g kylling fra dagen før, hvor det grønne tilbehør var så lækkert, at de lidt tørre kyllingebryststykker lå tilbage efter maden. Ud over dette fandt jeg en gul peberfrugt i drivhuset. I køleskabet gemte der sig 1 squash, 1 rød sivripeber, 3 forårsløg, en bøtte med chipotle chilipasta og 250 g bacon. I skabet stod en æske med en meget grov cous-cous.

Jeg startede med at tilberede cous-cous´en:
1 spsk olie og 1 hakket rød sivrichili kom i en gryde og sauterede i olien i kort tid. 225 g grov cous-cous kom ved og det hele sauterede under grundig omrøring, til cous-cous var blank over det hele af olien og sivrien blevet blød.
3½ dl kogende vand fra el-kedlen kom ved og nu stod det ved laveste varme under låg i 10 min, til alt vandet var forsvundet. Herefter trak det under låg i 15 min.


Så snart cous-cous´en stod og simrede, gik jeg i gang med resten:
Baconen røg først på panden og stegte sprød. Derefter kom de øvrige snittede grøntsager i panden sammen med 2 tsk chipotlepasta, hvor det stegte lidt blødt ved lav varme. Til sidst kom kylling skåret i tern ved og det stod på panden, indtil cous-cous´en var parat.
Da cous-cous´en var klar, blev den vendt i panden og det hele smagt til med salt og peber.

Jeg serverede det med en simpel hjemmelavet olie-eddike-dressing, som jeg også fandt i køleskabet.
Salaten var en succes. Den kan peppes op med chutneyer og lignende - så se lige, hvad skabene gemmer.


Det tog mig godt og vel 35 min med snittearbejde, kogning og stegning, så resterne reddede dagen:-)

....Og det, som jeg ikke kunne nå at lave denne dag, blev lavet dagen efter uden at det havde taget skade af det.

Kylling i karry... med kraft og saft

"Kylling i karry" er en gammelkendt ret, der ofte kommer på middagsbordet hos børnefamilierne. Denne let krydrede ret vidner om, at børn faktisk godt kan lide, at maden smager af noget - selvfølgelig med måde.

Min udgave af "Kylling i karry" har rødder i det jyske landkøkken, hvor det var store suppehøns, der blev brugt og derfor var der ofte mad til flere dage: "Høns i asparges" til lørdagen og "tarteletter med hønsesalat" til søndags-frokosten. "Kylling i karry med ris" til børnene om mandagen, hvor de voksne spiste "selleri i karry med kartofler". 
Suppehønen blev altid kogt med gode suppeurter og så var der lige hønsekødssuppe med melboller og kødboller til tirsdagen og måske også onsdag....og så fik den høne ellers "ben at gå på"

Min kylling var nu på ingen måde en stor suppehøne, men en bette sag på 1400 gram.
Jeg skrællede 2 store gulerødder, tog 1 porretop fra fryseren, samt 3 spsk selleriblade fra fryseren. Krydderierne bestod 6 hele nelliker, 4 grønne kardemomme, 6 sorte peberkorn, 2 små røde chili uden kerner i halve samt 4 dl. vand.


Kyllingen blev renset indvendig og gnedet grundigt med salt indvendig og udvendig. Herefter kom den i vandet og jeg fyldte op, så kyllingen var næsten dækket.
Kyllingen blev kogt op og stod derefter og simrede - først 1 time på ryggen og så en halv time på brystet.

Herefter tog jeg kyllingen op og lod den køle lidt af, så den var til at pille. Imens kogte suppen videre og kogte ind til den mængde fond, som jeg havde brug for til saucen.
Afkølet blev kyllingen lettet for sit fede blævrende skind, som jeg med skam må indrømme, at jeg kasserede. Kødet blev pillet af kræet og skåret i mindre stykker. Alt kødet blev lagt i en bøtte, som røg i køleskabet og fonden blev siet.

Så var det tid til "sovsen": Igen fornægter mine jyske rødder mig ikke. 
Jeg smeltede 30 g smør i en gryde ved jævn varme. Da det var smeltet og bruset op, tilsatte jeg 3 spsk mel under omrøring, til det blev jævnt. 
Den første tredjedel af væden består i dette tilfælde af mælk.
1 dl. kold mælk blev gradvist tilsat opbagningen, så det hele tiden jævnede sig. Så drejede det sig om at tilsætte fonden i mindre portioner under stadig omrøring, så der ikke kommer klumper. Når al fonden er brugt op eller du har en for dig passende konsistens, skal sovsen koge ind i ca. 5 min.


Efter indkogningen skal den smages til med salt, før noget andet. Du kan blive ved og ved med at tilsætte karry, hvis ikke sovsen først er smagt til med salt.
Dernæst brugte jeg 1 tsk god stærk karry, som har bukkehorn som fast bestanddel og ikke så meget fennikel. Karrypulveret rører jeg op i noget fond - jeg brænder ikke min karry af som andre, da jeg ikke synes, at det giver den rette barndomssmag!

Ud over karryen tilsatte jeg 1 tsk hjemmelavet Garam Masala sammen med ½ tsk gurkemeje. Fonden indeholdte både chili, nelliker, peber og kardemomme, garam masalaen består bla. af koriander, spidskommen, kanel og muskatnød, så på denne måde er mange af de grundlæggende ingredienser i karryen tilsat på denne måde og jeg supplerede med gurkemejen - også for syns skyld.


Så var der bare lige at tilsætte kyllingekødet, varme det igennem, men ikke så længe, at kødet bliver til trævler.
Denne ret er en genial mandagsret efter en regnfuld søndag: Alt kan tilberedes på forhånd og sættes i køleskabet hver for sig. Når mandagens stress og jag så rammer kl 17,30, er det bare om, at tage fonden ud af køleskabet, varme den op, lave sovsen, koge ris, komme kødet i sovsen og lune det igennem. 
....Og så op med benene foran flimmeren, mens manden tager opvasken;)

Grønne tomater - til skraldespand eller glas?

Den ene dag var der 33°C  og kort efter 14°C i drivhuset. Det kunne mine tomater i ikke lide, så pludselig begyndte de grønne tomater at falde ned.
Men heldigvis kan grønne tomater også bruges til mange ting.
Efterårets kolde  og omskiftelige vejr i 2012 bød også på mange nedfaldsæbler. Æblerne hjælper til at fremskynde modningsprocessen af de grønne tomater. Æbler og tomater lå sammen et par dage og en del af dem nåede da også at blive røde - mere om dem senere.
Tilbage havde jeg dog stadig 2 kg grønne tomater at gøre godt med og det blev til denne chutney:




Som altid, når det handler om indisk mad, er det en rigtig god ide at forbedre alt, før selve tilberedningen går i gang.
Smagsgiverne til denne chutney lyder voldsomt stærke, men bortset fra chilierne, som du kan skrue op eller ned for, er ingen af smagsgiverne gennemtrængende i smag, da chutneyen skal koge rigtig længe.

OPSKRIFT: Grøn tomatchutney:
Ingredienser:
2 kg grønne tomater
125 g hakket hvidløg
125 g hakket ingefær
50 g chili efter eget valg
2 spsk gule sennepsfrø - heraf 1 tsk til olien i gryden, resten i pureen.
2 tsk gurkemeje
2 tsk bukkehornsfrø
1 tsk salt - smag til senere
4 dl eddike
2-3 dl vindruekerneolie

Fremgangsmåde:
Skær de grønne tomater i mindre tern. Læg de skårne tomater i en stor skål og drys dem med 1 tsk. salt og 2 tsk. gurkemeje. Hæld 4 dl almindelig eddike over.


Vend det hele rundt. Dæk fadet til og stil på køl. Lad det trække i et par timer eller længere, mens du forbereder resten.


Skræl ingefær, rens chili, og pil hvidløgene og hak det hele groft. Det gør det lettere at blende det senere. 


Kom de hakkede ingefær og hvidløg i en lille blender sammen med 2 tsk af de gule sennepsfrø,  og en sjat eddike til at lette blendingen. Vent med de hakkede chili.


Prøv at starte med nogle få chili - du kan altid blende flere og tilsætte undervejs, hvis du er usikker på, hvor hot, du kan lide det. De chilier, som jeg bruger, hedder Red Indian Cobra, som er middelhotte og minder i form om Red Cayenne, men de har mere aroma. De mere milde hollandske chili, som normalt kan fås i supermarked, grønthandler og i Aarstidernes abbonnementskasser, kan selvfølgelig også bruges. Blendingen udløses capsicum fra chilierne, så sørg for god udluftning, da det kan genere i luftvejene.
Stil den blendede pure til side.

Varm 2½ dl vindruekerneolie op i en stor, tykbundet gryde ved middel varme. Når olien er gennemvarm, men ikke rygende, kommer du 1 tsk sennepsfrø i. Når de popper, kommer du 2 tsk bukkehornsfrø i og steger kort tid, indtil de dufter.



Tilsæt pureen i den varme olie: Træk panden væk fra varmen og hold god afstand fra panden, mens du tilsætter purren til den varme olie. Rør kraftigt rundt, så det ikke brænder på. Sæt så gryden tilbage på varmen og lad det stege ved lav varme i mindst 20. min, til olien skiller ud. Olien ligger nu oven over pureen, som ligger samlet under.


Tag de grønne tomater i lage af salt, gurkemeje og eddike ud fra køl. Kom dem i gryden og det er igen en god ide at holde en vis afstand, hvis gryden er varm, da der er en del væde ved tomaterne.


Rør tomaterne godt rundt med pureen og bliv ved med at røre, til det kommer i kog. Læg låg på og lad det simre i min. 1 time ved svag varme.
Efter 1 time, blendes chutneyen med en stavblender. Kom den blendede chutney tilbage i gryden og smag til med salt, eddike og chili. 
Lad chutneyen koge ind ved lav varme under jævnlig omrøring, til det er tyk og olien er skilt ud.

Når chutneyen er tyk, hælder du den i et skoldet glas, som opbevares i køleskab. Hvis det er en stor portion, kan chutneyen i de skoldede glas stilles på køl i en uge, hvor de trækker smag og derefter kan det kommes i fryseposer/bøtter (Ikke metal) i en portionsstørrelse, som er passende og opbevares i fryseren. 
Chutneyen er dejlig som tilbehør til bl.a. indiske retter og ved at blande det i skyr eller yoghurt 10% er det også godt til en "Spread" i en frokostbolle sammen med salat og andet fyld efter behag.






Syltede drueagurker med chili


Jeg havde været heldig at få fat i 10 mellemstore drueagurker og en smuk, duftende buket dildkroner, så den sidste weekend før nyt arbejde kaldte, måtte jeg bare begynde min årlige fordybelse i syltningens kunst.

De 10 agurker, som svarede til ca. 1 kg, blev prikket grundigt med en spids gaffel. og lagt i saltlage af 1 liter vand pisket med 100 g salt. Da saltet var fuldstændig opløst, blev den hældt over drueagurkerne og de blev tunget ned af en tallerken. Skålen kom i køleskabet og stod der i et døgn.

24 timer efter hældte jeg saltlagen fra.


Jeg kogte 7 dl eddike op med 150 g sukker, 20 sorte peberkorn, 2 friske laurbærblade, 3 fed pillede, hele hvidløg og 3 små, stærke, røde chili, der var renset for frø og halveret. Det hele kogte sammen i ca. 5 min, til sukkeret var opløst.

De 3 friske dildkroner blev skoldet og lagt i et skoldet sylteglas.

Ja, så er det egentligt så nem, så det er lige til at græde over, at vi flår færdigkonserverede bøtter ned fra supermarkedets hylder: Læg agurkerne i glasset, hæld  lagen over  - og sørg for, at den dækker - luk glasset og stil det på køl i 4-5 dage, før du begynder at spise af dem.




Jeg opbevarer dem i køleskabet og spiser dem hurtigt, da der ikke er konserveringsmiddel i og begrænset sukker. Uåbnet kan de holde sig flere måneder, men åbnet i et par uger.

De smager skønt som surt til aftensmaden eller hakkede i småstykker, blandet med skyr, sennep og yoghurt 10% til en spread til sandwich/frokostbolle.

Hyldebærkapers - Slettet

Jeg har valgt at fjerne dette indlæg på grund af den kørende debat omkring rå hyldebær.

Jeg har rettet henvendelse til Meyers Husmoderservice, da opskriften stammer fra Meyers ALMANAK, hvor han gentagne gange opfordrer til at benytte den som tilbehør.

Opskriften - om end i kogt form - går igen i rigtig mange kogebøger tilbage til 70´erne og 80´erne, men jeg vil ikke risikere noget. 

Desuden smagte de få, som jeg prøvede, faktisk ikke af andet end eddike og salt, samt at de havde nogle irriterende små stenfrø i sig.