Nakkekam med æblecider og marinerede majroer

Nakkekam er en kendt udskæring, som kan varieres på mange forskellige måder. Kødet bliver saftigt og tager hurtigt smag til sig af de smagsgivere, der kommes ved. Det er let at tilberede, hvis du alligevel har andre småsysler i gang, mens den simrer i gryden.

Jeg lavede denne her forleden dag, hvor det  - igen igen - var regn og torden.
Jeg brugte 1 kg nakkekam, som jeg brunede godt i smør og olivenolie på alle sider i min sauterpande med låg. Den blev krydrede med salt og peber.

Jeg hældte ca 2,5 dl æblecider samt 1 dl vand. Ud over dette tilsatte jeg forskellige krydderurter og krydderier:


5 kviste timian, 2 små chilier uden stilk og snittet åbne i siden, 2 laurbærblade, 7 hele fed hvidløg, 2 løg i kvarte, 10 peberkorn og endelig den underlige gul/hvide sag bagerst i billedet. Det er en halv frossen citron: Jeg fryser skallerne af mine økologiske citroner, når jeg kun bruger saften. Så kan jeg rive skallen af direkte fra fryseren eller som her bruge den til at koge med i væden, hvor den stadig afgiver smag og syrlighed.


Jeg lagde låget på og lod nakkekammen stå ved lav varme og simre sammenlagt i 1½ time, mens jeg vendte den jævnligt.

Som tilbehør havde jeg bestemt mig for disse charmerende majroer, som jeg har købt i Søris´ Gårdbutik i Ølstykke. Det er en hyggelig gårdbutik med både deres egne produkter som grønt og mel, men også mange økologiske smagsgivere som hvidløg, chili, ingefær og meget mere. Ungerne elsker vores "lille" køretur derop, for så kan de få en økologisk Hansen Is - POP - , som er en sorbetagtig is med hyldebærblomst, mynte, solbær og blåbær. 


Mine majroer var små og nysselige, så jeg trimmede toppen af samt den spidse rod. De blev skrællet forsigtig, men jeg lod den lilla top blive tilbage, da den ser meget køn ud. Majroerne blev skåret i kvarte og blev lagt ned i en gryde med kogende letsaltet vand i 1-2 min, da de stadig skal have bid. Tiden afhænger af, hvor store majroerne er, så du må prøve dig lidt frem.

Marinaden til majroerne skal være færdig, før majroerne tages op af gryden:
Pisk 1 spsk olivenolie og 2 spsk hvidvinseddike sammen med 1 knivspids salt, lidt sukker, 1 knivspids knust chili samt peber.


Hæld vandet fra majroerne, når de er møre, men med bid og lad dem dryppe  af. Mens de stadig er lune, lægges de i en skål og marinaden hældes over. Vend forsigtig rundt og lad det stå og trække i min. 15 min.

Når nakkekammen er mør, skal den lige trække en lille halv time, for så er den lettere at skære.
Imens sier du væden og presser det sidste kraft og saft ud af krydderurter, løg, og hvidløg ned i væden. Giv et opkog og smag til.
Jeg havde ikke brug for at jævne den, så jeg smagte den bare til med salt og peber.


Rene nordiske farver med undertoner af det italienske!

Bon Appetit

Ristet polenta med okseyderlår

Jeg havde stadig en pakke færdiglavet økologisk polenta liggende i fryseren. Det er først for nylig, at vi har smagt polenta og det var en succes,

Jeg ville gentage det - men bestemte mig denne gang for at skære den i tykke skiver, som blev penslet med olie og drysset med parmesanost, salt og peber. Jeg stegte dem på min quickgrill,som er en kæmpestor, klodset toastmaskine som oser fælt under tilberedningen. Men den griller da bedre end min pande, da jeg ikke har en grillpande - suk.

Jeg havde taget 500 g okseyderlår ud og skar det i tynde skiver. Jeg trykkede dem flade, vendte dem i mel, der var blandt godt med salt og peber.

Jeg smeltede 1 spsk smør på min sauterpande. Kødet kom i lidt ad gangen og det blev brunet ved middelhøj varme og taget af. Lad være med at putte alt kødet på, for så ender det bare med at koge i stedet for at stege.

Jeg kom så 2 finthakkede løg op i stegefedtet på panden og stegte dem klare. 
2 laurbærblade, 2 kviste timian, 1 rød, flækket chili, 2 fed finthakket hvidløg samt 1 dl æblecider, ½ dl æbleeddike kom i og det kogte sammen, til lagen var kogt godt og vel halvt ind. Kødet kom tilbage i panden sammen med vand, til det lige dækkede.

Det hele stod så og simrede i 1½ time under låg ved svag varme. Da kødet var mørt, pillede jeg de hele krydderier op og smagte til med salt, peber, eddike og et lille drys sukker.


Det blev serveret med polentaen og en frisk salat. Saucen smagte godt og mindede i konsistens af en peberrodssauce, så den var ikke tung.

Olie-eddike marinerede grillede peberfrugter

Lige for tiden har jeg en livlig høst af diverse peberfrugter fra mit drivhus.
Jeg har høstet en enorm stor gul peberfrugt og flere snack-pebre af arten Romanian Gallo, der i rå tilstand smager frisk og dejligt med en snert af hindbær.

Netop røde og gule peberfrugter er gode at marinere.  Ud over at smage godt, ser de marinerede peberfrugter også lystige ud på bordet som tilbehør til f. eks. en steak af oksekød.


Det er lidt af et pillearbejde at lave de grillede peberfrugter:

Dæk en bradepande med stanniol og spray den med olie. Peberfrugterne vaskes og tørres. De skal ind i ovnen med stilkender og kernerne for at få den rigtige smag.  Læg dem på stanniolen og spray også dem med olie. Jeg brugte vel ca 600 g peberfrugter til denne portion.


Pladen stilles i en 250 grader varm ovn. De steger nu indtil skindet er boblet op og blevet sort. Husk at vende dem med jævne mellemrum, men forsigtigt, så de ikke lækker den dejlige saft, der dannes indeni dem. Når de er sorte over det meste, men stadig bløde under skindet, tager du dem ud og lægger dem i en plastikpose, der kan tåle høj temperatur.


Så er det i gang med pillearbejdet: Skindet trækkes fra frugten med en urtekniv. hvis du har fået stegt dem rigtig, er det let, men jeg synes altid, at der er steder, hvor skindet ikke løsner af sig selv, så der må jeg bruge kniven. 
Jeg forsøgte også med nogle lange, tynde peberfrugter, men de grønne blev bitre og forkullede og jeg måtte kassere dem. De tynde, røde var umulige at fjerne skindet på, men da de var skønt "hotte", blev de alligevel brugt til en dressing rørt med skyr og en anelse Hellmann´s mayo til madpakke sandwichene dagen efter.

Når peberfrugterne er renset for skind, fjernes kerner og stilk.
Skær peberfrugterne i strimler, som du bedst kan lide det. Læg det i en skål.


Marinaden røres sammen af 3 fed finthakkede hvidløg, 1 tsk salt, 2 spsk olivenolie og 2 spsk hvidvinseddike. Dette varmes kort igennem og hældes over peberfrugterne.

Vend rundt i det og stil tildækket til afkøling i nogle timer i køleskabet. Det kan holde sig op til en uge på køl, men hos os holder det kun 1-2 dage ;-)

Du kan bruge alle slags peberfrugter, men de grønne bliver meget dominerende og har tendens til at blive bitre. De har ikke den sødme, som gule, orange og røde får, når de steges.

Stop spild af mad: Grydestegt oksebov og spidskålssalat med farvede gulerødder

I slutning af sidste uge gennemgik jeg grundigt min grøntsagsskuffe:
½ spidkål, 2 orange, 1 gul og 3 lilla, halvbløde gulerødder. Dog nok til at stille sulten på den gode måde.

I køleskabet var der en ganske almindelig slat af yoghurt Naturel og derudover havde jeg nogle solsikkekerner samt - selvfølgelig min(e) krydderihylde.



Gulerødderne blev stillet i et iskoldt glas vand, som blev skiftet flere gang i løbet af den time, hvor de trak i køleskabet. De bløde ender blev skåret af og gemt, mens resten blev høvlet fint på mit mandolinjern, da de havde genvundet det meste af deres spændstighed.
Det halve spidskål fik trimmet skærefladerne og resten blev strimlet.
2 spsk solsikkefrø blev ristet på en tør pande, drysset med salt og kølede derefter af.

Den slat yoghurt, som var tilbage i beholderen, blev presset ud. Jeg rullede kartonen sammen hen over en skål, mens den var åben i toppen. På den måde får du brugt det sidste - som faktisk ofte udgør op til 1 dl. yoghurt. I Rema 1000, mener jeg, har de nogle gange yoghurt i en plastikpose, hvilket jeg synes er supersmart, for så er det jo oplagt at klemme det sidste ud. Meen, så køber vi jo ikke så meget!

3 spsk yoghurt blev blandet med ½ spsk olivenolie, ½ spsk fransk æblecidereddike, 1/4 tsk ristet og stødt spidkommen, 1/4 ristet og stødt brune sennepsfrø og smagt til med salt og peber. Denne dressing kom over salaten, som tilsidst blev drysset med de saltede og ristede solsikkekerne. 


Nu har jeg jo en kødglad familie og to gange om ugen uden kød, er lige, hvad jeg p.t. kan snige ind. Men jeg fortsætter dog lystigt min egen private "Brugmindrekød"- kampagne - både af hensyn til miljøet, men også mine kæres sundhed.

I maj måned havde jeg fundet en oksebov, som var sat voldsomt ned p.gr.af sidste salgsdato: Det generer mig overhovedet ikke at købe dette og smide det i fryseren. Jeg er blot glad for, at det ikke blot bliver smidt ud.
Kødet var et flot, reelt stykke, som blot skulle trimmes en anelse for det værste fedt.

Det blev stegt på alle sider i varm rapsolie på min sauterpande med låg til og krydret godt med salt og peber.


Endnu en runde rundt i køkkenet frembagte smagsgiverne til okseboven: 2 laurbærblade, 2 løg, 8 fed hvidløg, 1 omnicolor chili fra fryseren (eller anden chili) samt 3-4 stilke af løvstikke, som jeg havde gemt fra sidst, jeg lavede løvstikkepesto.

Fra krydderihylden tog jeg 3 hele allehånde og mellem eddikerne stod en gammel slat rødvin helt tilbage fra jul, så den brugte jeg også ½ dl af. Dertil brugte jeg de bløde ender af gulerødderne.

Løg blev skåret i både, chilien skåret i halve og renset, og så kom det, samt krydderier - og urter ned til okseboven sammen med vin og 3½ dl vand. Her stod det så og simrede med låg på ved meget lav varme i 1 times tid. Det må endelig ikke boble for kraftigt, for så bliver kødet hårdt.

Efter en time, kom de bløde endestykker af gulerødderne med og det kogte videre i ca 1 time mere med låg på, til det var supermørt.

Saucen blev siet og saft og kraft fra grønt og urter presset med ned i saucen. Det var ikke nødvendigt at jævne den. Alt serveret med klassiske hvide kartofler, der mætter godt.


Der var både kød, salat og kartofler nok tilbage til børnens frokost dagen efter:

Hjemmelavede rugburgerboller smurt med solsikkesmør, bund af spidskålsalat, toppet med kød revet i strimler, kartoffelskiver og låget på.

Der var også salat tilbage til de to voksne samt nogle rester af kødet, som manden min fik, og vi spiste det med groft rugbrød til.

Oksekødsdeller med peberfrugt i yoghurt samt spinat i tomat

Vi har travlt lige nu med vores sidste rester af oksekød, da vi midt i denne uge skal hente ny forsyning. Denne gang prøver vi hos Camilla Plum og jeg er spændt på, hvordan det er: Kødet er fra hendes 2 årige røde malkekvæg, som går på friland hele sommeren og i løsdrift om vinteren. Kødet er selvfølgelig økologisk. De sidste par gange, vi har købt en 1/8 del okse, har det været ungkvæg og tyreungkvæg, men aldrig 2 årige malkekvæg. Jeg er også spændt på, hvilke udskæringer, der følger med: Bare der er nogle af de mindre kendte og mere udfordrende udskæringer.

Den sidste gang hakkekød blev brugt til selvkomponerede oksekødsdeller med tilbehør af peberfrugter i yoghurt og spinat med tomat. Du finder en ingrediensliste i bunden: Jeg startede med det første tilbehør, der serveres afkølet: Peberfrugt i yoghurt


For at lave denne delikate yoghurttilbehør, som både kan udgøre det som sauce og grønttilbehør, er det bedst at besøge sin etniske grønthandler og købe de lange, mørkegrønne sivripebre. Deres skind et tyndt og de er stærkere end en almindelig peberfrugt og en anderledes aroma. Men en almindelig, grøn peberfrugt eller anden peberfrugt kan også bruges.


Jeg valgte nu at gå ud i mit drivhus og høste dem, der var parate. De røde blev flækket på langs, renset og lagt i lynlåspose i fryseren. De er stærkere end de grønne og skal bruges mere varsom.

Alle peberfrugterne blev vasket, tørret, flækket og renset for frø. Derefter blev de snittet fint. I dagens høst var der mere end jeg skulle bruge, så 200 g renset og snittet sivripeber kom direkte i en frostpose og i fryseren til den lange forestående vinter.

Jeg varmede en god olivenolie op på en pande og da oliven var varm, kom jeg sivripebrene i. De stod så ved lav varme og stegte sig bløde og var færdige, da køkkenet duftede af de stegte pebre. Fordelen ved Sivri er, at skindet ikke bliver bittert ved tilberedning.

Imens havde jeg taget 2 dl. almindelig Yoghurt Naturel 3,5% og rørt med 2-3 små fed presset hvidløg - vi kan godt lide hvidløg, så smag selv til!

Jeg tog panden af varmen og rørte 1 skefuld yoghurt/hvidløgblandingen godt ud i olien og gentog med en skefuld af gangen, til alt yoghurt var brugt op. Det hele blev smagt til med salt og peber.
Yoghurten kan lunes lidt op ved svag varme for at mildne hvidløgssmagen lidt og fordele smagene, men må ikke få for meget varme, da yoghurten så skiller. Hvis det sker, smager det godt alligevel, men ser ikke så kønt ud. Da det var færdigt blev det stillet i køleskabet, hvorved olivenolien stivner og der dannes en tyk, cremet sauce/dip.

Denne peber/yoghurt/dip/sauce skulle bruges som tilbehør til nogle oksekødsdeller. Den smagsfulde yoghurt med peberfrugt kræver noget kød med fylde for at komplimentere hinanden. Egentlig serverer jeg den tit til en stegt bøf, men nu skulle der altså ryddes op i det hakkede kød.

Jeg havde taget de sidste 2 pakker hakket oksekød ud, så der var 1 kg. Min plan var at lave rigeligt, så der også var til madpakker i et par dage. Du kan bare halvere mængderne.



Jeg havde 125 g champignon i køleskabet, som absolut skulle bruges nu, hvis de skulle reddes fra skraldespanden. Jeg kunne godt have brugt flere, men det var, hvad jeg havde. De blev snittet meget fint og det samme skete med et middelstort løg. 2 små chilier blev renset og snittet meget fint. Løgene blev først sauteret i olie på en pande sammen med de finthakkede chili og da de var klare, kom jeg de hakkede champignon ved. Det blev smagt til med salt og peber og stegte i ca 5 min. til det var helt mørt. 

Jeg lod det køle af, mens jeg rørte 1 kg magert hakket oksekød sejt med ca. 1 groft salt (Der er jo også salt og peber på champignonerne)
Da kødet var godt sejt, kom jeg den afkølede champignon-løgblandingen i sammen med 2 dl almindelig yoghurt Naturel 3,5 %. Det blev sat i køleskabet i en time for at trække.
Efter trækketiden formede jeg farsen til små runde kødboller ved at dyppe mine hænder i vand og rulle kuglerne mellem hænderne - vandet hjælper med at sikre, at de bliver jævne og ikke klistrer.

Kødbollerne blev stegt på alle sider på en varm pande med olie. Jeg skruede derefter ned til lav varme og lod dem stege med låg på panden i 10 min. Tilsidst tog jeg låget af og stegte ved middelhøj varme, til alt væde var væk.


Der blev et pænt lille bjerg ud af det. 25 kødboller mere præcist.

Som det kulhydratholdige tilbehør satte jeg manden min til at ordne kartoflerne:


Se, hvor han kan: Nu skal han bare lære at spare lidt på olien! Nå, men han er nu så sød til at hjælpe til, så jeg bærer over med det.

Aftenens sidste tilbehør var spinat med tomat:
Jeg rensede 500 g spinat grundigt i flere hold vand, nippede grove stilke af og lod det dryppe grundigt af.
I mellemtiden skar jeg 5 store tomater i tern og pressede 6 fed hvidløg samt 1 finthakket chili. Det kan lyde voldsomt, men spinat suger meget smag til sig, så resultatet er hverken særlig stærkt eller præget af hvidløg.


Jeg varmede lidt olivenolie op på en pande og stegte hurtigt de pressede hvidløg uden at de tog farve. Den finthakket chili kom ved sammen med tomaterne. Det fik at simre i 7-9 min. Det blev smagt til med salt og peber.


Bjerget af spinat kom på, som dog hurtigt skrumpede ind og blev smagt til med yderligere salt, peber, sukker og citronsaft. Drys evt. feta over ved servering.

Alt dette skete lige før servering, for det skal helst serveres varmt.



Ingrediensliste:

Peberfrugt i yoghurt:
200 g efter rensning og snittet sivripeber
2 dl yoghurt Naturel 3,5%
2-3 fed presset hvidløg
2 spsk god olivenolie.

Oksekødboller med champignon og løg.
1 kg hakket, magert oksekød
1 tsk salt til at røre kødet med
1/2 tsk friskkværnet peber
Fyld:
ca. 125 g fintsnittede champignon (Eller brug så flere, hvis du har)
1 finthakket mellemstort løg
2 små røde chili uden frø og fintsnittet eller 1 stor mild.
1 tsk salt

Spinat i tomat
500 g frisk spinat
5 store tomater
1 frisk fintsnittet chili
1 tsk citronsaft
1 tsk sukker
salt og peber

...Er der lige plads til osten?

Nej, det synes jeg, at jeg oplever rigtig tit, når jeg inviterer gæster til frokost eller brunch. Så jeg havde egentlig besluttet mig for at droppe osten, men sidste gang, jeg skulle holde en fødselsdagsbrunch, købte jeg alligevel 1 kg økologisk brie i Gårdbutikken i Humlebæk. Som næsten med alt, jeg køber der - ud over det grønne - til nedsat pris p.gr.af. tæt på udløbsdato.

Så nej, der var ikke de store muligheder for at gemme osten og bruge af den hen ad vejen. Og hvad gør en klog kone så: "Joh, spørger hun sig selv - en brie er jo ret fed og der er jo noget med, at fed ost kan fryses." Brien blev hurtig skåret i 4 kvarte, kom i hver sin pose og vupti i fryseren. Men nu skal den jo ikke bare ligge der og kigge, for så er det virkelig Spild Af Mad.

Så  her forleden dag tog jeg 10 flækkede, stærke gule monkeyface chilier op af min fryser sammen med en af briepakkerne: Der har vel været omkring 200 g.
Osten var fin fast og smagen rund og dejlig, måske mere mild end da den blev frossen. Chilierne var fra sidste år overvældende høst af chili i drivhuset.

Da brien var tøet helt op, skar jeg de hvide kanter af og skar den i små tern.
Disse tern kom jeg i de halve gule chilier  - Hvis du ikke er til det meget hotte, så prøv med de røde, tyndvægede snackpebre. Jeg forede et fad med bagepapir, som jeg sprayede med olie.



Et kig i mit køleskab sendte mig på en kulinarisk rundrejse i diverse tilbehør: Solbærsyltetøj fra min egen busk, marinerede og syltede gule peberfrugter fra mit drivhus, grøn basilikumpesto, rød pesto og soltørrede tomater i olie. Alt sammen stod i glas, som var åbne og skulle bruges. 

Jeg havde på forhånd bestemt mig for solbærsyltetøj, men da manden min erklærede, at han ikke kan lide solbær, måtte jeg prøve noget andet og det blev så resterne. Jeg var nu sikker på, at solbærrene ville passe bedst, så han fik stillet opgaven at prøvesmage uden at vide, hvilken chili var belagt med hvad.


Fra venstre kl 9 var det to med solbærsyltetøj, kl 11 og 12 var med syltede og marinerede gule peberfrugter, kl 1 og 2 var soltørrede tomater, derefter kl. 3 og 4 med grøn basilikumpesto, kl 5 og 6 naturel og endelig kl. 7 med rød pesto. Kl. 8 sprang vi over!

De blev sat i ovnen ved 180 gr. i ti minutter, derefter 10 min. ved 200 gr.


Chilierne blev anrettet i tilfældig rækkefølge og parat til blindsmagning. Og vinderen blev: Solbærsyltetøjet!!!.
På andenpladsen kom de marinerede peberfrugter og på 3. pladsen dem med ren brie.

Derimod var der hverken hos manden min eller hos mig meget tilovers for den grønne pesto eller de soltørrede tomater.

Hvis du undrer dig over agurkerne, så er de til at dulme styrken af chilierne og rense mund og svælg mellem de enkelte hapser. Du kan også bruge yoghurt Naturel eller en kold lassi.

Se, vi fik en hyggelig dag ud af smagning og eksperimenter, fik brugt en masse rester - både af brie og hvad der ellers gemmer sig i køleskabet.

Toscansk pastaret


Mine drenge elsker - som de fleste andre børn - spaghetti med kødsauce. Jeg har dog mange gange benyttet mig af at lave en toscansk pastaret, som jeg har fundet i min gamle Pasta Basta bog. Jeg har med tiden gjort den til min egen ved at tilføje, fjerne og tilpasse på ingredienserne - mest ud fra, hvad jeg har i huset.
Denne gang benyttede jeg mig af friske hvide champignons, en rest schwarzwaldskinke, hakket grisekød og lidt spicy chorizopølse fra fryseren. 


OPSKRIFT: Toscansk pastaret til 4 personer
Ingredienser:
100 g schwarzwaldskinke
100 g krydret chorizo
400 g hakket grisekød
2 løg
3-4 fed hvidløg
1-2 tsk sambal Oelek - efter smag
Salt og peber
Parmesan
500 gram pastaskruer eller penne - gerne fuldkornspasta, så er det lidt sundere.

Fremgangsmåde
Skær chorizo og skinke i mindre tern. Hak løg og pres hvidløg. Rens champignoner og skær mindre stykker.
Varm en dyb pande op og tilsæt lidt olivenolie. kom kødet i og del det fra hinanden. Lad det brune godt.
Tilsæt champignon, skinke og chorizo og lad dem stege med, til det bliver blødt.
Kom hakkede løg ved og steg til de var klare. 
Tilsæt hvidløg og 2 dåser flåede tomater samt 1 tsk sambal oelek.
Lad det koge op, skru ned og lad det simre under låg i ca 10 minutter, til kødet er gennemstegt.
Tilsæt 2 dl fløde og smag til med til salt, peber og sambal oelek. Lad det varme igennem i 5 min og smag endelig til.

Kog rigeligt med vand til pastaen og salt det. Kog pastaen efter pakkens anvisning og hæld vandet fra.
Anret pastaen på tallerken og læg saucen over. Pynt med parmesan og basilikum.

Endelig bolschebeder igen

Lige nu begynder alle de skægge, sære og fornøjelige rodfrugter og stængler at dukke op.
Jeg har længe været på udkik efter bolschebeder til vores ynglingstilbehør til oksekød, men også på et stykke dejligt ristet rugbrød til frokost.
Endelig fandt jeg dem og straks måtte jeg i gang med denne salat af de herlige rå stribede beder. På ingen måde en besværlig eller dyr ret, men smagsrig og flot at se på.



Opskrift til 4 personer: Bolschebeder med kapers og feta
Ingredienser:
2-3 små til middelstore bolschebeder
125 g god græsk feta 
2 spsk god olivenolie 
1 tsk æbleeddike
1- 2 spsk fine små kapers uden lage 
1 fed presset hvidløg
1 spsk citronsaft
1-2 spsk snittede sorte oliven uden sten

Fremgangsmåde:
Skræl bolschebederne og skær dem i meget tynde skiver på et mandolinjern. Læg skiverne taglagt på et fad og tilbered dressingen:
Ryst olivenolie, æbleeddike, kapers, presset hvidløg og 1 spsk citronsaft godt sammen. Tilsæt de snittet sorte oliven og lad dem trække lidt tid i dressingen. Smag så til med friskkværnet peber og salt.
Hæld dressingen over de fintskårne rødbeder og drys smuldret feta over.
Stil det i køleskabet i min. 30 min og max 1 time før servering. Tag det ud lidt før, så det ikke er iskoldt.
Server gerne salaten til oksekød eller lam, hvor kødet kan spille op til den smagsintense salat.

OBS:
Jeg brugte sorte oliven med sten, som jeg selv fjerner. De smager bare meget bedre end de sorte oliven uden sten, som man kan købe til en femmer. Hvis man nærlæser ingredienslisten viser det sig ofte, at der er tale om grønne oliven, der er blevet farvet.


Madpakkesjov kl. 7 om morgenen - Smil, du er på!

Nu er sæsonen for madpakker startet. Mange elsker at hade madpakker - både at lave og spise. Så hvorfor ikke gøre det skægt og kreativt at lave og en nydelse for dine kære - og dig selv - at spise??

Jeg startede sæsonen med at stege nogle veggiebøffer til madpakkerne mandag. Den opskrift, som jeg fulgte, gav i mit tilfælde 10 burgere. To blev spist som smagsprøve af mig og manden min - vi skal jo helst vide, hvad vi giver de kære små - og de 8 blev lagt med papir imellem og de, der ikke skulle bruges mandag morgen, kom i fryseren. Så kan de lige tages frem om aftenen , lægges i køleskabet og bruges om morgenen efter. Opskriften står i en af mine nye ynglingskogebøger: "Den lille grønne for madpakkespisere af Kirsten Skaarup. Den er en herlig inspiration til at forny gamle kedelige madpakker og måske den vej igennem at sikre at dine børn for et sundt frokostmåltid i flere år frem i stedet for den lokale kebabstation eller McDonald´s: Det er nemt selv kl. 7 om morgenen, hvis alt er gjort parat dagen før!



Bollernes top og bund smøres med en sandwichspread - i dette tilfælde skyr og mayonnaise rørt med chipotlechili i adobesauce. Salaten lægges på i hele stykker, veggieburgeren lægges på. Burgeren toppes med lidt spread for at holde på det hele, derpå friskskårne tomat i mindre stykker, agurk i små stænger - og til mindstemanden min - snittet, hjemmesyltede jalapenoskiver, men det er jo valgfrit!



Låg på, pakkes ind, det grønne vaskes, skrælles og tørres.

Det grønne blev arrangeret som en hotdog: En halv rød snackpeber til hver, fyldt med en skrællet gulerod og agurkestave. En lille klovnenæse fulgte også med. Så er madpakken parat til at pakkes. Til at overkomme tidligt om morgenen - til gengæld er det lidt sværere for mig at overskue også at skulle fotografere så tidligt!

Jeg må lige tilføje, at når mine kære får boller - uanset hvor grove, de er - med i madpakken, består morgenmåltidet af rugbrød med diverse oste - for vi skal jo stadig huske det gode og sunde rugbrød!!


Italiensk sensommermenu

Den sidste feriedag i denne sommer skulle give lyst og styrke til hverdagens tilbagevenden med vækkeure, sportsaftaler, forældremøder, aftensmøder, lektielæsning og ikke mindst madpakkeri tidligt om morgenen - alt sammen ting, som man måske sukker over, men tænk, hvis du skulle undvære det! Rigtig mange mennesker har intet job at stå op til, ingen kære at smøre madpakker til, ingen møder at gå til, ingen sportsaktiviteter, fordi de ikke kan dyrke sport. Så stop op og nyd det hele!


Aftenens menu blev indledt ved et dyk ned i grøntsagsskuffen: Jeg fremdrog 15 gourmetbønner og et lille blomkålshoved. På køkkenbordet lå to dejlige tomater.
Fra køleskabet tog jeg en økologisk italiensk fast polenta frem - den skulle bruges, da den nærmede sig sidste holdbarhedsdato. Der lå også en mozzarella, som kom med ud. Til sidst fandt jeg også et stykke schwartzwaldskinke, som jeg skar i tynde skiver på min pålægsmaskine. Jeg tog 9 skiver fra og frøs resten.

I skabet med konserves - "Gourmetreserven" - fandt jeg nogle syltede og marinerede røde peberfrugter, et glas soltørrede tomater i olie, et glas basilikumpesto samt et glas med store grønne oliven med hvidløg.
Fra de almindelige hverdagsdepoter fandt jeg løg og hvidløg frem. Jeg endte min rundtur i køkkenområdet med en tur til vindueskarmen og nippede blade af min hjemmesåede og hjemmedyrkede basilikum.
Dagen før havde jeg taget en svinemørbrad ud af fryseren, som nu var tøet op.
Det var så den shoppingtur i min egen lokale landhandel.

Jeg startede med blomkålen, da den skulle serveres kold: Det lille blomkål blev brækket i mindre buketter af nogenlunde samme størrelse og de blev kogt i rigeligt, letsaltet vand i 5-7 min afhængig af buketternes størrelse.
Jeg hakkede ca. 1 syltet og marineret peberfrugt samt snittet et fed hvidløg i små tern. Det blev blandet sammen med saft og revet skal af 1/2 citron, 4 spsk olie fra de marinerede peberfrugter - ellers god olivenolie - 1/8 tsk chilipulver, 1/4 tsk knust tørret oregano og smagt til med salt og groft kværnet sort peber.
Dette blev hældt over den afdryppede blomkål, vendt forsigtigt rund, anrettet på fad og sat i køleskabet i god tid - mindst 1 time - før servering. Jeg fandt dagen efter til frokost ud af, at den bliver kun bedre af at trække længere tid.


Næste skridt var svinemørbraden, som jeg startede med at rense og flække på langs, men ikke helt igennem. Jeg strøede ½ tsk fint salt ud over for og bagside og stillede den i køleskab i 30 min. Herefter tørrede jeg den godt fri for salt.
I mellemtiden havde jeg tilberedt fyldet: 100 g mozzarella blev skåret i tern, 6 store grønne olien med hvidløg blev skåret i skiver samt 3 skiver af soltørret tomat i olie blev hakket fint. Mørbraden blev drysset med lidt salt og peber, før jeg kom fyldet i.


Mørbraden blev lagt på taglagte skiver af swartzwaldskinke - som var den skinke, jeg havde - men til min rædsel opdagede jeg, at skinken ikke kunne nå om mørbraden. Jeg må have panikket lidt, for i stedet for at lægge skinken hen over åbningen og snøre den, valgte jeg at snøre den med skinken under mørbraden og med toppen åben :-0  Jeg varmede olie op i en stor pande med låg og stegte mørbraden på - næsten - alle sider. Derefter lagde jeg låg på og lod den stå ved lav varme i 15 min. Jeg tjekkede med mit stegetermometer og opdagede, at den var oppe på 81 grader - oh ve, det var ikke lige min køddag, men så var der da i hvert fald ingen salmonella tilbage.


Men den var egentlig lækker nok og dejlig saftig. Fonden brugte jeg som dyppelse.
Den sidste del af menuen bestod af gourmetbønner i tomat og stegt polenta med basilikumpesto. Begge dele skulle gerne være varme. Jeg varmede olie og i en pande til polentaen, som jeg skar i tykke skiver og lagde på panden. Her stod det ved rimelig varme og stegte, mens jeg vendte dem ind i mellem.


Gourmetbønnerne blev vasket, studset og skåret i diagonale skiver på ca 2 cm. De kogte i 2 min i saltet vand, skyllet grundigt i kold vand og sat til afdrypning. I mellemtiden hakkede jeg et ½ løg fint samt knuste 1 lille fed hvidløg. Jeg stegte løgene klare i olivenolie på en pande og da de var parate tilsatte jeg hvidløget og lod det stege med i 1 min, til det duftede. Jeg udkernede 2 tomater (og spiste indmaden). De afdryppede bønner og de hakkede tomater kom op til løgene sammen med salt og peber, og det hele simrede i ca. 5 min. 
I den tid skar jeg 3 grønne oliven i kvarte og hakkede 6 (4 store og 2 små) basilikumblade groft. De kom op i gryden og blev lige varmet igennem sammen med bønnerne. 
Polentaen blev lagt på tallerkner og smurt med basilkumpesto. Kødet blev skåret ud, lagt ved, dryppet med fonden og til sidst kom den kolde blomkål og de varme bønner på.



Mums, det smagte dejligt. Jeg har aldrig før smagt polenta og frygtede at det ville smage af majsmelgrød, men det smagte fast og dejligt - men pestoen gjorde sin berettigelse ved at tilføre smag til den ferske polenta.

Få has på kålet....Grønkålstatar

Jeg er bare så lykkelig over endelig at gense en længe savnet ven fra vinterens weekendbrunch: Grønkålen. Jeg fandt den i Søris Gårdbutik i Ølstykke og købte godt ind af såvel den grønne grønkål som den røde. Ud over dette fandt jeg nogle små lækre majroer og et lilla glaskål, som jeg skal bruge senere. Prøv at besøg butikken en dag, hvor du er i nærheden. Rasmus, der som regel står i butikken, har altid et godt råd eller to om anvendelse af deres grønne afgrøder. Du kan også købe deres mel samt mange andre økologiske produkter.

Hjemvendt med min grøntsager, blev kålen skyllet grundigt - ikke for sprøjtegifte, men for evt. små larver, som jeg altså helst ikke vil have med i min mad. Der var nu ingen.


Herefter blev kålen ribbet af de grove stilke og derefter hakket mellemfint. Det er smag og behag, hvor fint, du ønsker at hakke det, men hvis stykkerne er for store, kan de være svære at spise.


Jeg havde fundet et stykke bacon fra Mineslund hos Årstiderne ugen før og smidt det i fryseren, da det var på sidste salgsdato. Årstiderne har et rigtig godt koncept med, at de varer, som de ikke er nået at komme af med i Abonnements kasserne eller lign. bliver solgt til meget favorable priser i deres gårdbutik. De skilter tydeligt med, at varen er tæt på sidste udløbsdag, men deres kød og lign. har ikke været frosset før, så det er bare at skynde sig hjem i fryseren med det. Jeg håber virkelig, at de får solgt ud gennem weekenden, for det er lækre råvarer, som forhandles.
Jeg skar baconet ud i tynde - men ikke papirstynde - skiver og stegte dem på en varm pande - der var godt nok meget fedt!
Jeg lagde skiverne til afdrypning på papir for at fjerne mest muligt fedt. Derefter hældte jeg det meste fedtstof fra panden, stegte 8 små brunchpølser, som også dukkede op af fryseren og så kom morgenens hovedperson: Grønkålen.


Kålen kom på den varme pande med lidt fedtstof fra bacon i bunden. Det enorme bjerg grønkål skrumpede hurtigt ind på den varme pande. Jeg vendte godt rundt i det i  ca 10 min - prøvesmagte, om der stadig var bid i kålen, men at den var mør nok til at tygge. Den blev smagt til med salt og peber. den færdige mængde kål blev ca 250 g. Godt, at jeg ikke skal spise mine 600 g. frugt og grønt i rå grønkål!

Imens havde jeg på en anden pande slået 4 æg ud - de stod og stegte, mens jeg ristede 4 tykke skiver groft, hjemmebragt rugbrød på min brødrister. Brødet blev lagt på en tallerken, dækket af en god portion grønkål og på toppen kom spejlægget. Bacon og pølser blev serveret til, da visse i min lille familie eeeelsker bacon, men andre gerne giver: På den måde får alle, hvad de helst vil have, og intet smides ud.

Hvis du vil undlade kød til brunch, kan en god, stærk brie, marineret tofu i tern eller en anden ost udgøre den proteinholdige del af morgenmåltidet. Endelig kan grønkålstataren bare spises, som den er.


Prøv det - det smager pragtfuldt, mætter og så er det (meste) sundt. En herlig bedre start på weekenden.....

Et studie i squash Vol. 3 - Fingermad til fredag.

Fredag aften er som regel noget let hyggemad hos os. Her i sommerferien kan jeg dog godt bruge lidt ekstra tid i køkkenet til at eksperimentere lidt. Men jeg vil stadig have noget let og denne fredag blev det til dette:


Fingermad bestående af squash-deller, grønt, hvidløgsyoghurt samt veggie-deller af Soy4you med krydderier.

Jeg havde stadig en 30 cm lang og 1 kg tung squash liggende på køkkenbordet, som jeg hele tiden har haft planer om at lave til disse tyrkiske squash-deller - på tyrkisk kaldet Müvcer: De smager dejligt og er lette at lave. Senere kan de spises kolde i madpakker eller bare som lidt mundgodt direkte fra køleskabet.

Den store squash blev revet groft på mit ganske almindelige rivejern efter enderne var trimmet.


Del squashen først og fjern de grove kerner. Del derefter hver halvdel i to, så det ikke er så tungt at arbejde med. Hvis du bruger ca 4 små squash i stedet, er det ikke nødvendig, da kernerne her ikke er så store.

Efter jeg havde revet squashen, fandt jeg mit saftstativ frem, lagde den revne squash heri og satte det over en passende skål. Med jævne mellemrum gik jeg hen og pressede det hårdt sammen, så jeg fik så meget væde ud af squashen som muligt. Efter ca 1 time var det godt afdryppet. Hvis du springer dette over, ender du op med at skulle bruge alt for meget mel for at binde det sammen, og så bliver det ikke den rigtige smag.

I mellemtiden rev jeg ca 125 g feta fra blok og hakkede 1 bdt. bredbladet persille, så der var ca 3 spsk finthakket persille.

Da squashen var godt afdryppet, blandede jeg det sammen med 1 tsk bagepulver, 1-2 tsk salt (Afhængig af, hvor salt din feta er. Jeg brugte pasteuriserede æg, så jeg smagte mig frem.) og 1 tsk knust tyrkisk chili, som også kan erstattes af paprika, men det bliver altså ikke særlig stærkt med chilien. Det hele fik lov til at trække 30 min i køleskabet.  Hvis det stadig virker meget vådt, når du tager det ud, må du tilsætte mere mel, men prøv at undgå for meget mel, da det gør dem ret klæge og smagsfattige.

Min blinispande blev varmet op og hvert rum penslet med lidt olivenolie. Jeg kom en god skefyld squashmasse i hvert hul og det stegte ved jævn høj varme, til de dannede skorpe. Det tog ca 2 min. Ved hjælp af en lille palet og en bambuspind, blev hver squashdelle vendt og stegte herefter videre på den anden side i ca. 2 min. Pas på, at de ikke brænder på. Så snart jeg tog dellerne af panden, blev de lagt på fedtsugende papir, så jeg fik fjernet overskydende olie og de bevarede deres sprødhed.

Hvis du ikke har en blinispande, som ellers er en anvendelig - og ikke særlig kostbar ting - så kan du bruge en almindelig pande med rigeligt af olie i og sætte små skefylde af squash på en meget varm olie. Tryk dem lidt flade og steg dem som ovennævnt.


Jeg fik 22 squash-deller ud af portionen, så der var også til dagen efter, hvor vi spiste dem kolde til frokost med en dejlig salat og brød til - samt naturligvis yoghurtdippen, som blev lavet af 4 dl yoghurt, som blev hældt i en tragt foret med et kaffefilter og sat over et glas, der passede i størrelsen. Yoghurten dryppede af, til den var tilpas tyk, og herefter rørte jeg den med lidt kværnet salt og 1-2 fed presset hvidløg. Vi brugte 2, men vi elsker også hvidløg og en kraftig hvidløgssmag passer til de milde squash-deller.

I mens squashen stod og dryppede af og senere trak, eksperimenterede jeg lidt med den lyse udgave af Soy4you.



Jeg overhældte 150 g - hvilket ca svarer til 1 pose af granulat - med 1 l. varm grøntsagsboullion, som jeg havde i fryseren. Egentlig ville jeg gerne have prøvet med hønseboullion, men besluttede mig til at snige endnu en kødfri dag ind i ugen. Sidste gang jeg lavede den fyldte squash, var der ingen, der efterlyste kød, så jeg tror Soy4you giver den samme fornemmelse i kroppen, som hvis jeg havde serveret kød.

Jeg lod granulatet stå og trække i det varme bouillon, til det var blødt. Det tog ca 15 min. Derefter hældte jeg det i en sigte og lod det dryppe af.

Herefter blev det rørt sammen med 6 spsk rasp, 3 æggehvider og 2 æggeblommer, 2 spsk hakket bredbladet persille, 1 tsk knust tyrkisk chili, 1 tsk stærkt paprika, salt og peber (Jeg brugte stadig pasteuriserede æg og smagte mig frem). Det kom i køleskabet i 30 min for at lade smagen sætte sig.


Jeg varmede rigeligt olie op på en pande ved god varme. Jeg lod olien blive godt gennemvarm, inden jeg samlede en frikadelle på en ske - det var for løst til, at jeg kunne vende det med skeen, som til almindelige frikadeller. I stedet jeg pressede det sammen om skeen og skubbede det forsigtigt ned i den hede olie med den anden hånd. Det er vigtigt, at olien er godt varm, for ellers smuldrer granulatet bare. 


Da de første 8 veggie-deller var vel ankommet i den hede olie, gav jeg dem lov til at danne en sprød og solid skorpe, før jeg vendte dem. Det tog ca 1½ min. Stadig ved høj varme lod jeg dem stege på den anden side. 


Da de også havde fået en fin skorpe her, skruede jeg ned for varmen og lod dem blive gennemvarme i 2 min. De suger ret så meget fedt, så jeg lagde dem på fedsugende papir, da de kom af. 


Der blev 18 veggie-deller ud af denne pose granulat og det er rigeligt til 4 personer, så resten af disse kunne også nydes kolde dagen efter sammen med squashdellerne, grøn salat, brød og yoghurt hvidløgsdip.

Veggie-dellerne smagte dejligt. De mindede en del om falafel, som i sig selv ikke er så dårligt. Jeg har aldrig haft succes med at lave falafler på den "rigtige" måde, for de går simpelthen i opløsning for øjnene af mig i den varme olie. Men med Soy4you kan det lykkes - selv for mig! Men i forhold til en almindelig frikadellefars, er det mere besværligt og prisniveaet gør det heller ikke attraktivt at erstatte de almindelige frikadeller med Soy4you, med mindre målet er at undgå at benytte kød - enten fordi man er vegetar eller ønsker en kødløs dag. I det tilfælde vil jeg ikke forsøge at lave frikadeller af dem, men prøve at bruge det i en god grøntsagslasagne, i forårsruller, pirogger eller samosas, fyld i grøntsager, chili sin carne og uendelige mange flere variationer - og endelig for mit vedkommende som erstatning for falafel.
Det er også rart at have i køkkenskabet, hvis man lige har glemt at tage kød ud til aftensmaden, eller ligger syg.

soy4you hjemmeside ligger der opskrifter og anbefalinger, som også går mest på at bruge det i stedet for hakket kød til gryderetter som Chili sin carne, kødsauce og lign.

Det var så slutningen på mit studie i squash, hvor alt blev brugt - rub og stub.
I går var vi på Fyn til fødselsdag og vi handlede lidt ind i en lokal gårdbutik, så næste uges studie kommer nok til at dreje sig om de 30 friske landæg fra fritgående høns, som kom med hjem i bagagerummet. De vil indgå med fredagens høst hos Aarstidernes Gårdbutik i Humlebæk, hvor jeg fik spidkål, brune champignon, gourmetbønner, broccoli, frugt, polenta, røget bacon og 4 økologiske tykke svinekoteletter ....og en hyggelig dag i dejlig solskin. ;-)


Et studie i squash Vol. 2 - Zucchini Italiano møder det nordiske køkken

Første dag i mit squashstudie begav sig til Indien og squashen blev svøbt i stærke og varme krydderier.
Her på anden dagen valgte jeg at tage til Italien for at prøve en ret med zucchinni. Nu har jeg dog en eller anden tanke om, at selve ordet Zucchini henviser til en lille fin squash og italienerne næppe ville bruge sådan en monstersquash på et kilo og godt og vel 30 cm. Men det vil jeg!

Modsat det indiske køkken er det italienske landkøkken i nord ofte kendetegnet ved at lade råvarerne træde tydelig frem og kun bruge et mindre udvalg af krydderi og krydderurter.

Dagens squash blev skåret i skiver på vel 1 cm, som blev lagt på en bradepande. Skiverne blev penslet med olivenolie. Den tynde del af squashen, som lignede en ballon, der var ved at blive pustet op, blev bare skåret i skiver, men da jeg kom til den tykke del, halverede jeg squashen og fjernede de grove kerner.
Pladen blev stillet i en 220 grader varm ovn og fik ca 20 min. Jeg havde ikke plads til alle skiverne på en plade, så jeg stegte mine over flere gange.



Som smagsgiver til de milde squash brugte jeg 3 fedhakket hvidløg, 16 friske, hakkede basilikumblade samt 2 spsk hakket bredbladet persille samt 1 tsk, chiliflager, salt og peber.
Da første plade med de stegte squash var parat, lagde jeg dem i et fad i et lag: herpå dryssede jeg ca 1/3 af hver af basilikum, hvidløg, persille, chiliflager, salt og peber. Derefter lagde jeg det næste lag squash.
Da alle mine squashskiver ikke blev færdig på een gang, satte jeg fadet i køleskabet og lod det trække. Da næste omgang squash var færdig, fortsatte jeg samme procedure, indtil der var tre lag squash med krydderurter og krydderier imellem.


Fadet blev sat i køleskabet en time, så smagen kunne blande sig.

Som tilbehør til det grønne ;-) valgte jeg nogle dejlige, tykke ca 2 cm økologiske svinekoteletter fra Aarstidernes gårdbutik solgt til halv pris, da de var nær udløbsdag - Hjem i fryseren med dem, i stedet for at de skal smides ud. Dem ville jeg også lave på nordisk maner: Jeg gourmetsaltede koteletterne med bare en knivspids fint salt på begge sider. De stod så i køleskabet i 30 min. Jeg tog dem ud 5 min, før de skulle på panden og krydrede dem med friskkværnet peber. Olie blev varmet op ved god varme og da den vibrerede i overfladen, kom jeg koteletterne på. De blev brunet på hver side i ca. 1 min. hvorefter jeg skruede ned til middel varme og lod dem få 2 min. mere. Så tog jeg dem af og hældte 3 spsk hyldeblomstsaft og 1-2 spsk hyldeblomsteddike på panden. Juster selv i forhold til, hvor surt/sødt, du kan lide det.  Det kogte ind og blev tykt. Så skruede jeg ned til middel varme og lagde koteletterne tilbage. Jeg stegte dem ca. 1 min på hver side til de var gyldne og let karameliseret.

Jeg havde en pose gnocchi i fryseren - også købt hos Aarstidernes Gårdbutik tæt på mindst holdbarhedsdato - som jeg havde taget op og ville servere til. Dette er en ikke særlig italiensk måde at kombinere retterne på, nok mere en dansk. For at fuldføre og berettige denne kulturelle forvirring, valgte jeg at vende gnocchien i en ramsløgspesto lavet af ramsløg, parmesan, solsikkekerner og koldpresset rapsolie.


Kombination af det italienske og nordiske passede fantastisk godt sammen, da begge køkkener benytter sig af lette, rene smagsnuancer. Super lækker og enkelt aftensmad - og endnu 1 kg. squash forbrugt på en god måde.