Anmeldelse: ”Og halsen af en svane” samt en Giveaway

SPONSORERET INDLÆG:
Vinderen af giveawayen er fundet. Se, hvem der vandt, nederst i indlægget.


Jeg har været så heldig at få lov til at anmelde Lone Landmand og Søren Sørøvers nyeste kogebog: ”Og halsen af en svane” og jeg har glædet mig meget til det.
Mit førstehåndsindtryk af bogen var, at det er en robust bog, der egner sig til at ligge på køkkenbordet og guide dig gennem opskrifterne.
Og der er sans for detaljen i bogen. Jeg er vild med det matte papir, som bogen er trykt på. Der er ingen irriterende lysreflekser fra skinnende højglanspapir eller en uappetittelig kemisk lugt. Her kan man nyde de meget talende fotos, som matcher det lille rim eller digt, som indleder hvert af de 9 afsnit, som bogen er inddelt i. Der er opskrifter af alle slags: Bagning, syltning, supper, kød, fisk, grønt, desserter  og kager - ja selv viktualierummet får opskrifter med på vejen.

OBS: De følgende fotos er affotograferet fra bogen af mig og lever på ingen måde op til de fantastiske fotos, som bogen er prydet med.


Bogen udkom den 22. november og der ligger flere års arbejde bag den. Alle opskrifter og illustrationer samt fotos er lavet af Lone og Søren. De har krydret bogen med små finurlige og tankevækkende digte i Halfdan Rasmussen-stil samt filosofiske tanker omkring livet, dyrene og ikke mindst at kunne klare sig – ikke at nøjes med - men at klare sig!

Og klare sig, det gør bogen: Det er ikke en hvilken som helst kogebog, for den er anderledes og har et budskab: Kærlighed til mennesker, til jorden, til planterne, til dyrene og til maden. Det skinner igennem i hver lille detalje i bogen: Ingredienslisten sprudler med små og meget tankevækkende beskrivelser, som jeg bare elsker: ”100 gram flødeost fra en ko, der kender til tåge” eller ”4 store æg fra høns, der selv finder deres æbler” Der er ingen løftet pegefinger og man fornemmer, at budskabet kommer fra hjertet og af kærlighed.

Der er 79 opskrifter i bogen, som strækker sig lige fra ”Maries Kringle” over ”Lam Vindaloo” til ”Efterårssalat”. Og der er opskrifter til både til kødspiseren, vegetaren og slikmunden. 


Opskrifterne er lette at gå til og er godt beskrevet. Der er opskrifter til hverdag og til fest. Enhver, som råder over de mest almindelige køkkenredskaber, kan være med her. 

Opskrifterne er jordbundne og passer til det landkøkken, som Lone Landmand og Søren Sørøver driver på Brandbygegaard , som ligger syd for Århus. Her dyrker de grøntsager, æbler, vin og passer deres dyr. De lever af det, som de kan producere og sælge samt en cafe, foredrag m.m. Og de klarer sig!



Bogen er en oplagt gaveide til unge som ældre, til familier som enlige og ikke mindst, hvis du kender en haveentusiast, der dyrker sine egne grøntsager og som har kærlighed til mennesker, til jorden, til planterne, til dyrene og til maden. 
Bogen er på 224 sider og den vejledende pris er kr. 249. Den kan købes hos boghandleren eller bestilles hos ”Det Flydende Forlag”.

Men du kan også selv være heldig at få den……
Du kan deltage i min Giveaway her på bloggen og måske vinde et signeret eksemplar af bogen. Så kan du rigtig nyde juleferien med næsen i en god bog, drømme om alt det, som du skal så til foråret og ikke mindst al den lækre mad, som du skal lave med hjælp fra bogen.

Det eneste, du skal gøre, er at skrive i kommentarfeltet, hvilken grøntsag, der er din favorit til salater her om vinteren. 
Og så må du da også meget gerne gå ind på Cook Valleys profil på Facebook: Cook Valley på Facebook og trykke ”Synes godt Om”

Du har til Søndag d. 4. december 2016 kl. 0.00 og Mandag d. 5. december 2016 trækker jeg lod gennem Random. org og kontakter vinderen, så husk den rigtig emailadresse, så jeg kan kontakte dig. Du vil efterfølgende få tilsendt bogen, så hurtigt som det kan lade sig gøre med PostNord.

.....Og vinderen blev......


Vinderen er fundet og det blev kommentar nr. 25, som tilhører Karna Maj. Tillykke! 
Hvis du sender mig din adresse, vil jeg fluks sende dig et signeret eksemplar af bogen, som du så kan nyde gennem julen og drømme om al den skønne mad, som du skal lave med dine hjemmedyrkede grøntsager. Gad vide, om der ikke også er en lille opskrift, hvor du kan bruge dine Filterkraut?

Og tusind tak til jer alle sammen for gode og inspirerende beskrivelser af, hvad der er jeres favoritgrøntsag til salater her om vinteren. 

26 kommentarer:

  1. Åh, det må være rå rosenkål - det er pragtfuldt med papirtynde skiver, snittet på mandolin, vendt i vinaigrette og toppet med knas.

    SvarSlet
  2. Følger dig jo allerede på facebook <3

    Min ynglingsgrønsag til salater i vintermånederne er uden tvivl frisk grønkål

    SvarSlet
  3. Åh en skøn præmie, for den har jeg ikke fået fingrene i endnu! Nå ja min favorit i salat her om vinteren er kål, sådan ca. dem alle sammen, fordi de kan noget hver for sig. Jeg er glad for varme salater...sådan hurtigt stegt på en pande/wok så der er lidt fedtstof på, et dryp citrussaft eller andet syrligt og så fyld af nødder, tørret frugt eller andet godt. Er jeg tvundet til at vælge bliver det rødkål <3

    SvarSlet
  4. Grønkål og rødkål. Jeg elsker det!
    Stuvet grønkål... mmmmmm❤️

    SvarSlet
  5. Hmm det er svært at vælge det afhænger jo lidt af hvad der ellers står på menuen :-)
    Vinderen må blive rødbede - i lange spiralizer strimler :)

    SvarSlet
  6. Det er jo som at vælge mellem sine børn ;-) I dag fik vi fintsnittet rosenkål som "bund" i salaten og det er jo skønt, men det er spidskål, grønkål, rødbede, selleri, savoy og ... og ... og ... jo også ;-)

    SvarSlet
  7. Dejlig anmeldelse. Glæder mig til at få fingre i denne skønne bog.
    Min ynglingsgrøntsag er lige nu spidskål, der stadig kan høstes frisk fra drivhuset, hvor de er flyttet ind for vinteren. Når de er spist, er det grønkål, rosenkål, rødbeder og gulerødder, der kan høstes frisk fra haven hele vinteren. Ja, og porrer og pastinak. Og selleri. Au, det er svært at vælge, med alt det skønne fra haven.
    Vh Lotte

    SvarSlet
  8. Vi har mange lækre grøntsager til salater. Hvis jeg skal vælge én, må det være guleroden. Hilsen Lone

    SvarSlet
  9. Jeg elsker de mange forskellige cikoriesalater, som ofte klarer vinteren på friland, eller kan sættes til drivning indendøre. Og vinterportulak, fuglegræs, vild ruccola og andre urter, som man mange gange kan plukke ind frisk fra haven midt om vinteren, er også super lækkert.

    SvarSlet
  10. Helt klart forskelligfarvet gulerødder, fintsnittet i tynde tændstikker, tilsat finthankket grøn rødkål det blandes og røres med lidt olie

    SvarSlet
  11. Blev helt rørt over din anmeldelse. Grønkål er min favorit om vinteren, nu stadig med eftermodnede tomater i, men om en uge ca bliver tomaterne erstattet af æbler i tern, valnødder, en sjat appelsinjuice og lidt småt og godt fra haven.

    SvarSlet
  12. Rød-hvid og spidskål. Især i tynde skiver. I vok retter. Og selvfølgelig porer, som er dejlige i supper og kødretter. P.S. flot anmeldelse af bogen.

    SvarSlet
  13. Rødkål på alverdens måder, vi blander det med alt muligt, sødt og surt.
    Fantastisk beskrivelse af den kogebog��
    Tak for det, så har jeg noget at skrive på min ønskeseddel��

    SvarSlet
  14. Vinterpotulak tror jeg :) ellers er savoykål og græskar også ret højt på listen

    SvarSlet
  15. Åh, hvor ser den lækker ud. Hvilken grønsag er svær, for alle de grove vintersager er jo lækre. Men jeg må nok vælge grønkål.

    SvarSlet
  16. Grove vintergulerødder sous vide med en ordentlig smørklat og krondild fra køkkenhaven. Sammen med en kimchi af rødkål og granatæble, og så lige en svingende gang rosenkål vendt i parmesan og grov sort peber, kan vinteren bare komme an :)

    SvarSlet
  17. Til salat må det være rødkål / æble <3 og som fingermad gulerødder / æble ;-)

    SvarSlet
  18. Jeg ved ikke hvorfor jeg endnu ikke har fået set Søren og Lones første kogebog endnu - det er klart en fejl ! Så med et lod i puljen om 2´eren håber jeg at få mulighed for at snuse godt og grundigt til denne.
    Hmmm...det må blive kål. Og ikke så meget noget i salaten, men rent faktisk min base for salater vinteren igennem. Det være sig i friske salater, eller dem der er rørt op med et mejeriprodukt af en slags.

    Birte, lige et lille tip til dig: når du anmelder en kogebog, kan du spørge udgiver om du må dele et par billeder, og få dem mailet i den gode opløsning. Det er normal praksis, så længe du blot husker at akkreditere fotografen.

    Kh La Cucina NADA

    SvarSlet
  19. Elsker kålsalater af enhver art og ikke kun om vinteren. Hmm vinter måske nok grønkålen er min vinder. Den kan også varieres uendeligt. Det lyder som en rigtig hyggelig bog. Sådan en man også bare sidder og læser for hyggens skyld - gerne i juledagene ;)

    SvarSlet
  20. Grønkål er den absolutte favorit blandt vintergrønsager til salat. Vi har den selv i haven hele vinteren. Den er frisk, knasende, smagfuld og propfuld af vitaminer. Den smager godt alene med en olie/eddike-dressing, men kan blandes med et utal af andre (vintertrætte) grønsager. Grønkål og nødder samt frugt af alle slags smager fantastisk sammen. ���� GRØNKÅL ��

    SvarSlet
  21. Grønkå�� og vi har mange, der skal jo også være til høns og rådyr hele vinteren

    SvarSlet
  22. Grønkål må det blive når jeg kun skal vælge een. :)

    SvarSlet
  23. Spidskål - lige nu Filderkraut - sammen med lilla tatsoi i strimler, både stængler og blade.

    SvarSlet
  24. Der er mange lækre vintergrøntsager.
    Men synes at rødkål lyser flot op, er alsidig og mild i smagen.
    Jeg bruger den bl.a. til coleslaw eller til den obligatoriske jule waldorfsalat juleaften.

    SvarSlet

Jeg er altid glad for en kommentar