Helstegt kylling med syltede rødløg.

Forleden dag skulle vi have kylling. Jeg valgte at lave kyllingen med forskelligt tilbehør. En af dem var disse smukke syltede rødløg.


Til denne portion brugte jeg 3 rødløg.

Jeg rev skrællen af 1 økologisk og vasket lime og pressede saften ud af limen.
Løgene blev halveret og skåret i skiver. 1 spsk af Urtekrams franske æblecidereddike, 1 spsk granatæbleeddike og 1 spsk øko rørsukker blev rørt sammen. Dette blev kogt op og løgskiverne kom i, hvor de stod og simrede i 10-15 min, så de var møre, men stadig lidt bid i. Lige til sidst smagte jeg til med ca. 1/4-1/2 tsk havsalt afhængig af, hvor surt, sødt, salt du kan lide. Vi kan godt lide en vis syrlighed i vores og granatæbleeddiken giver en del sødme ud over sukkeret.
Granatæbleeddike har jeg købt færdigt i en Superbest, hvor jeg selv skulle tappe den i små flasker og hvor de havde mange forskellige eddiker at vælge imellem. Jeg kan forestille mig, at andre frugteddiker kan bruges, men ellers kan du hos din etniske grønthandler typisk finde en flaske granatæblesirup "Grenadine Molases", som kan blandes i en eddike efter egen valg.  Jeg brugte Urtekrams franske æblecidereddike, da den ikke er så syrlig og mere sød i det end de andre æbleeddiker, jeg er stødt på.

Ud over de syltede rødløg bestod tilbehøret af rød stikkelsbærkompot, som blev lavet af de sidste små røde stikkelsbær, som min busk har leveret i år. De blev blot kogt ca 10 min med ca. halv mængde sukker end bær og lidt vand i bunden af gryden.  Den hjemmelavede sprøde agurkesalat med et tvist af chili bestod af en halv agurk skåret tyndt på mit mandolinjern, ½ dl eddike blev kogt op med 1½ spsk økologisk rørsukker og en lille tørret chili. Lagen blev smagt til med salt og friskkværnet peber. Det blev kølet af og derefter hældt over agurkeskiverne, hvorefter det stod og trak  i køleskabet indtil servering. Det sidste tilbehør var løvstikkepesto og det hele blev serveret med nye samsø kartofler og helstegt kylling.



Jeg var så heldig at falde over en økologisk kylling hos Aarstidernes Gårdbutik til 50 kr. Den røg direkte hjem i fryseren, da den var tæt på udløbsdato - derfor den nedsatte pris.
Kyllingen er en særlig langsom voksende art, som derfor kan nå at blive mindst 81 dage uden at blive for stor. Den vejede 1400 g, hvilket var rigeligt til 4 personer. En almindelig slagtekylling lever mellem 34-42 dage for at nå denne vægt. Kyllingen var fransk og  EU-økologisk mærket.

Se Dyrenes Beskyttelses kyllingeguide og brug den, når du vælger din kylling.



Jeg syntes, at det var synd at dele den og valgte at stege den hel. Jeg håbede endnu engang på, at det ville lykkes mig at undgå, at den blev for tør i brystkødet, men det er aldrig rigtig lykkedes for mig.
Jeg valgte at benytte mig af en Jamie Oliver-metode, som han hævder skulle give "Perfekt stegt kylling"

Kyllingen blev renset og snøret. Lårene blev snittet flere steder, så de efter sigende skulle sikre kortere stegetid for lårene. Hele kyllingen blev gnedet i rigeligt salt udvendigt og indvendigt. Jeg løftede forsigtigt op i skindet ved brystet og lavede to smalle kanaler på hver side af brystbenet. Her kom jeg også salt ind og gned det godt ind. Kyllingen blev sprayet med olie og den blev masseret ind i det.
I mellemtiden var ovnen og bradepanden blevet varmet op til 225 grader. Derefter blev den lagt på maven i den varme bradepande. Den fik 5 min. på den ene side og så 5 min. på ryggen og så en time på maven igen.
De sidste 10 min. vendte jeg den om, for jeg syntes, at det virkede lidt fjollet, at den blev sprød på ryggen og ikke på brystet. Kyllingen smagte godt, men det øverste af brystkødet var som sædvanelig lidt tørt.


....og ja, så blev skroget kogt til fond og resten af kødet blev brugt til en salat dagen efter - men rødløgene blev spist op af ældstemanden, agurkesalaten og stikkelsbærkompotten delte mellemmanden og mindstemanden, mens jeg forsynede mig med lidt af det hele - men mest pestoen, der var fortræffelig til de nye kartofler. Intet af tilbehøret er tidskrævende og det kan jo laves, mens kyllingen putter sig i ovnen.

1 kommentar:

  1. URGENT LOAN IS AVAILABLE NOW
    TODAY I GOT MY DESIRED LOAN AMOUNT $760,000.00 FROM A RELIABLE AND TRUSTED LOAN COMPANY LAST WEEK, BUSINESS/HOME/COMPANY/PROJECT/PERSONAL LOAN? ARE NOW AFFORDABLE HERE FOR YOU TODAY CONTACT Email profdorothyinvestments@gmail.com

    Hello,I'm here to testify of how i got my real estate business loan from PROF. MRS.DOROTHY JEAN INVESTMENTS (profdorothyinvestments@gmail.com) I don't know if you are in need of an urgent loan to pay bills, start business or build a house, they offer all kinds of loan Ranging from $5,000.00 to $2,000,000.00USD with a low interest rate of 2% and loan duration of 1 to 33 years to pay back the loan secure and unsecured. Are you losing sleep at nights worrying how to get a Legit Loan Lender?
    MRS.DOROTHY JEAN holds all of the information about how to obtain money quickly and painlessly without cost/stress via Contacts Whatsapp Number +1(541)279-1406 Email profdorothyinvestments@gmail.com

    Consider all your financial problems tackled and solved ASAP. Share this to help a soul right now THANKS.

    SvarSlet

Jeg er altid glad for en kommentar